Radio og Podcast Nyt

Klimatosset – Radio4 lancerer klimaprogram

Radio4 starter landsdækkende public service-radio fra 1. november på FM, DAB, web og podcast. De er godt i gang med at afsløre deres programmer, og nu er vi nået til et klimaprogram på kanalen.

Programmet ’Klimatosset’ klæder lytterne på til at forstå fremtidens klimaudfordringer og leverer samtidig gode bud på, hvordan man selv kan vælge mere bæredygtige løsninger i hverdagen.

Nina Bendixen er vært på programmet. Hun er journalist fra Syddansk Universitet i Odense og har i en årrække været vejrvært på ’TV-Avisen’ og ’Vores Vejr’.

”Jeg er vant til at fortælle om vejret for de næste fem dage. Men det der sker på den anden side af femdøgneren, altså de næste fem årtier, det synes jeg er vildt spændende og skræmmende på samme tid. Klimaet er genstand for enorme følelser og store diskussioner. Og jeg vil rigtig gerne både bygge bro og skabe debat i det nye program,” siger Nina Bendixen i pressemeddelesen.

’Klimatosset’ vil give lytterne alle de aktuelle, tankevækkende og relevante nyheder på klimaområdet i ugen der er gået – både herhjemme og internationalt. Og så har Nina Bendixen hver uge nye gæster i studiet, som ved noget om klimaet og som kan hjælpe os andre med at finde hoved og hale i et stofområde, hvor modsatrettede eller misvisende historier ofte florerer. Men også gæster med en mening, en passion eller måske en frygt, som de gerne vil dele med os andre.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard