TV-Sport Nyt

Kan man se VM fodbold i 4K / Ultra HD i Danmark?

Fodbold VM i Qatar starter 20. november, og eftersom vi skriver 2022, hvor Ultra HD og 4K TV efterhånden nærmer sig 10 års jubilæum, så kunne det virke oplagt, at årets store fodboldbegivenhed bliver sendt i den kvalitet. Men gør den nu også det?

DIGITALT.TV har spurgt de danske rettighedshavere DR og TV 2 om netop dette.

Kommer der VM fodbold i Ultra HD på DR?

DR er lige begyndt med at streame lidt indhold i Ultra HD på DRTV. F.eks. kan du se den nye danske Carmen Curlers serie i Ultra HD og også dokumentarserien Teaterblod.

Desværre er tilbagemeldningen fra DR negativ på chancen for 4K VM fodbold. “Vi har ikke rettighederne til VM Fodbold i Ultra HD“, lyder svaret vi har fået fra DR.

Kommer der VM fodbold i Ultra HD på TV 2?

TV 2 lavede tilbage ved sidste VM i 2018 en Ultra HD mulighed sammen med tre danske tv-udbydere. Så de har altså tidligere leveret VM fodbold i høj billedeopløsning til danskerne.

TV 2 bekræfter her 9. november at de vil tilbyde 32 kampe i Ultra HD på TV 2 Play. Danske kampe der vises på TV 2 kan ses med minimum TV 2 Play Favoritpakken mens øvrige kampe kræver Favorit + Sport pakken. Læs mere her

Du kan se kampfordelingen mellem DR og TV 2 er fra VM 2022 i Qatar her

Hvad med BBC iPlayer?

BBC har tilbudt fodbold i Ultra HD / HDR på deres streamingtjeneste iPlayer fra seneste VM og EM slutrunde. De har sammen med ITV også de britiske rettigheder til VM slutrunden her i 2022.

BBC har, os bekendt, ikke endeligt bekræftet, at VM 2022 i Qatar kan streames i UHD på iPlayer, men det forventes. Vi har tidligere haft held til at streame Ultra HD indhold fra BBC iPlayer via dansk ip-adresse gennem en såkaldt Smart DNS tjeneste. Senest i vores test af medieafspilleren Roku.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard