Nyheder

Jule NBA basket på TV 2 Zulu

nba TV 2 zuluDer er 3 kampe i aften fra den amerikanske basketliga NBA på TV 2 Zulu.

Allerede fra 18:00 kan du se New York Knicks – Washington Wizards kampen. 

Washington Wizards er stærkt kørende denne sæson, mens New York Knicks igen halter. Knicks fans er virkeligt hårdt prøvede, for selvom Knicks har stjernespilleren Carmelo Anthony, og har fået den nye træner Derek Fisher inden denne sæson, taber de meget oftere end de vinder. I denne kamp er de på hjemmebane, men om det er fordel det nok til at slå Washington Wizards er tvivlsomt. Wizards er virkeligt stærke lige nu.

20:25 starter kampen San Antonio Spurs – Oklahoma City Thunder.

Der er lagt op til en god kamp med i hvert fald en god individuel præstation, når Oklahoma City Thunder sender Kevin Durant på banen. Han har i 2014 spillet sig til titlen Most Valuable Player. 2014 blev også et år, hvor San Antonio Spurs skabte overskrifter, men det var udenfor banen, da de skrev historie ved at være de første, der ansatte en kvindelig assistenttræner på fuldtid i skikkelse af Becky Hammon.

KL. 23:00 starter Miami Heat – Cleveland Cavaliers

LeBron James, som er en af NBAs store stjerner, møder I denne kamp sine tidligere holdkammerater fra Miami Heat, som han forlod sommeren 2014. Det betyder også, at Miami Heat i denne sæson er i gang med at finde sig selv uden sin store stjerne og indarbejde nye stjerner på holdet.

I samme kategori

Back to top button