TV-Nyt

Jes Dorph holder pause på TV 2

Jes Dorph Champions League
Foto TV 2

Kort efter han var vendt tilbage på TV 2 og begyndt på Go’ aften Danmark, så vælger Jes Dorph Petersen nu at holde tv pause grundet alkoholforbrug.

– Jeg har i perioder haft et for stort alkoholforbrug. Af hensyn til min familie, mit job og mig selv er det derfor nu nødvendigt, at jeg tager en pause og tager imod behandling for at blive helt rask. Jeg er selvfølgelig ked af timingen, for jeg var rigtig glad for at være kommet godt i gang på Go’ Aften Danmark, men lige nu gælder det om at blive fit for fight. Jeg beder om forståelse for, at jeg ud over denne meddelelse ingen kommentarer har, eftersom ro og fokus på opgaven er afgørende vigtigt for mig lige nu. Jeg beder også pressen om at lade min familie være i fred, siger han.

TV 2-redaktør for ’Go’ aften Danmark’, Helle Sønderby, udtaler:

– Siden Jes indtog værtsstolen i ’Go’ aften Danmark’, har vi udelukkende oplevet en dybt professionel, velforberedt og beleven vært, som passer perfekt til vores program. Vi er selvfølgelig kede af at måtte undvære ham for en tid, men har samtidig dyb respekt for Jes’ valg og ønske om helt og holdent at kunne fokusere på sin behandling. Det bakker vi 100 procent op og glæder os til at se ham tilbage i værtsstolen, når han er klar til det.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard