TV-NytBranche-Nyt

Her er hvad der skal trække seere i efteråret på TV 2

TV2_LogoEn række nye programmer og stærke gengangere skal være med til at løfte ugen på TV 2. Bl.a. vender den populære fiktionsserie ”Rita” tilbage med den prisbelønnede Mille Dinesen i hovedrollen som den politisk ukorrekte skolelærer Rita i hendes sjove og dramatiske hverdag med lærere, elever, skoleledere og egne børn. TV 2s kommende efterårsplan sigter bredere og programmerne i primetime er styrket, forklarer TV 2s nye programdirektør, Anne Engdal Stig Christensen.

– TV 2s efterårsplan henvender sig til hele familien og inviterer indenfor med store events og kærlige programserier. TV 2 skal både være stærke på underholdning og med relevante programmer for den moderne danske børnefamilie – vi skal underholde og sætte dagsorden, og derfor prøver vi at ramme et mix, så der både er noget til hovedet og til hjertet. TV 2 fylder 25 år, og det fejrer vi sammen med seerne både ved kærlige gensyn med f.eks. ”Morten og Peter” og ved at invitere seerne til at danse med os i en ”Vild med dans” fødselsdagsspecial, siger Anne Engdal Stig Christensen.

Nye programmer i primetime
I den nye programserie ”Nybyggerne” følger vi gennem ni uger fire par, der flytter ind i et nyopført hus i Kolding og skal indrette husets mange rum og haven i en konkurrence med en spændende finale, hvor vinderparret får overrakt nøglerne til det hus, parret selv har istandsat. ”Mestrenes mester” fortæller vores fælles danske sports- og kulturhistorie om 11 sportsfolk med EM-, VM- eller OL-titler, mens de dyster i forskellige konkurrencer om at blive mesteren blandt de største.

Efterårsplanen byder også på livsstil i en ny programrække ”Kærlighed” samt i ”Danmarks skønneste gårde”, som er et inspirerende madprogram, der tager os rundt i landet for at møde ildsjæle, der brænder for at dyrke deres egne afgrøder og bruge dem i hjemmelavede specialiteter.

På faktaområdet er der bl.a. et nyt forbrugerprogram på vej – ”Den rene vare” med Sigurd Kongshøj Larsen som vært, den stærke dokumentarserie ”De 7 bryllupper” hvor vi over en årrække vil følge nye danske ægtepar, samt en stærk reportageserie om unge med Tourettes Syndrom, der får hjælp til selvværd af musikproduceren Cutfather.

Derudover vender stærke og kendte TV 2-programmer som ”Operation X”, ”Ultimatum” og ”De bortførte børn” tilbage, og disse suppleres med flere nye debatskabende dokumentarprogrammer.

Fødselsdag og Knæk Cancer
Et omdrejningspunkt i efteråret er TV 2s 25-års-fødselsdag, som bl.a. fejres med et stort fødselsdagsshow, en særlig og udvidet udgave af ti-sæsons-jubilaren ”Vild med dans” samt nye programmer om ”Årgang 0” og med seernes darlings ”Morten og Peter”. Fødselsdagsugen kommer også til at byde på mange gensyn med store personligheder fra TV 2s programmer gennem 25 år.

TV 2 sender også en ny udgave af den succesrige Knæk Cancer-uge, som – i en fin balance mellem sjov og alvor – i 2012 samlede 100 millioner kroner ind til Kræftens Bekæmpelse, ligesom Danish Music Awards igen kan ses direkte på TV 2.

Endelig dækker TV 2|SPORTEN bl.a. VM i kvindehåndbold i december og efterårets tre danske fodboldlandskampe på hjemmebane.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard