TV-Nyt

Her afholdes Dansk Melodi Grand Prix i 2023

Hele Danmarks musikfest, Dansk Melodi Grand Prix, bringer også i 2023 fest og farver hjem i de danske stuer. Lørdag den 11. februar sender DR direkte fra Arena Næstved, når danskerne skal stemme om, hvilken sang der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Storbritannien til maj.

Valget står igen mellem otte forskellige sange, som bliver offentliggjort i det nye år, ligesom værterne til showet meldes ud senere på efteråret.

Årets Grand Prix By
Næstved er Årets Grand Prix By, og hele kommunen vil derfor i ugerne op til Dansk Melodi Grand Prix invitere til forskellige kulturelle arrangementer for både børn og voksne. Den samlede aktivitetskalender præsenteres i det nye år.

– Vi er glade for, at DR har valgt Næstved som Grand Prix By 2023. Hvis vi selv skal sige det, er det helt oplagt, for Næstved er en by med masser af musikkultur. Vi har endda udklækket to grandprixvindere: Fra Næstved Musikskole sangerinde og skuespiller Flora Ofelia, som vandt børnenes melodi grandprix i 2015, og fra Næstved Ungdomsskole trommeslager Ihan Haydar, som har vundet Dansk Melodi Grandprix i 2012 og sørme også i 2022. Vi er klar til at stå sammen og stable endnu en folkefest på benene, siger borgmester Carsten Rasmussen.

MGP
Børnenes MGP finder ligeledes sted i Arena Næstved, og det løber af stablen lørdag den 18. februar. Værter og årets otte sange offentliggøres senere.

Kilde: DR presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button