Streamingnyt

HBO Nordic – Her er noget af det der er på vej i 2020

2020 på HBO Nordic bliver pakket med endnu mere indhold end nogensinde før. Det lover tjenesten i hvert fald i sin pressemeddelelse.

The Outsider HBO Nordic

Blandt de nye serier i det kommende år nævnes serieversionen af Stephen King-bogen The Outsider, den nye HBO-komedieserie Avenue 5, den stjernespækkede miniserie The Undoing (instrueret af Susanne Bier), David Simons miniserie The Plot Againts America, retsalsdramaet Perry Mason og Lovecraft Country fra Jordan Peele og J.J. Abrams.

Derudover er der nye sæsoner i vente af Westworld, The Handmaid’s Tale, Euphoria, Succession, My Brilliant Friend, Killing Eve, Fargo, Curb Your Enthusiasm, Barry og Billions – for blot at nævne nogle stykker.

HBO Nordic tilføjer også flere nordiske serier til listen af HBO Europe-lokalproduktioner; den svenske dramaserie, Björnstad, baseret på bestselleren af Fredrik Backman og instrueret af Peter Grönlund; det norske komediedrama, Utmark, skrevet af Kim Fupz Aakeson og instrueret af Dagur Kári; og ikke mindst den første danske HBO-serie, Kamikaze, skrevet af Johanne Algren, instrueret af Annette K. Olesen og baseret på Erlend Loes roman, Muleum.

Kilde: HBO Nordic presse

I samme kategori

Back to top button