TV-Nyt

Hammerslag er tilbage med nye boligere og et par nye mæglere

hammerslag DR1 2016
Foto: Svend Thomsen

Kun ganske få TV-programmer har kunnet lokke danskere til skærmen i årtier. ’Hammerslag’ er ét af dem og er nu tilbage med ny energi – og fede boliger fra snart hver en krog af Danmark. I den nye sæson, der bliver indledt tirsdag den 16. februar klokken 20.00 på DR1, kommer seerne blandt andet til Thy, Himmerland, Whiskybæltet, Midtjylland, Aarhus og Danmarks dyreste sommerhusområde i Tisvildeleje.

”I denne sæson har vi sat ekstra ind på at finde boliger, der overrasker både mæglere og seere. Det er i den grad lykkedes. I sæsonens første program er vi i Thy, som nogen kalder udkants-Danmark. Det er på ingen måde, den følelse jeg tog hjem med. Her er en smittende optimisme og masser af skønne hjem. Vi ender nok med at lave en folkevandring fra by til Thy,” griner ’Hammerslag’-værten, Christian Degn.

To nye mæglere

I foråret vil seerne også møde to nye mæglere. Rasmus Milling fra Aarhus, og Christian Torp fra Holbæk. Det kan seerne roligt glæde sig til.

”De er begge fulde af godt humør og viden. Rasmus ville være enhver svigermors drøm, hvis ikke han lavede så mange vittigheder om sin egen svigermor. Christian ligner med sit kæmpestore, røde skæg og sit pastelfarvede tøj en fysisk blanding af Stauning og Melodi Grand Prix 1987. Det giver sig selv, at det bliver en usædvanlig festlig TV-eksplosion,” siger Christian Degn.

Rasmus Milling kan seerne møde i sæsonens første program tirsdag den 16. februar klokken 20.00 på DR1.

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard