TV-Nyt

Håndbold VM på DR

Håndbold VM 2015 DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Om få uger går det danske kvindelandshold på banen for at kæmpe om de eftertragtede VM-medaljer. Slaget skal stå på en stemningsfyldt hjemmebane i ’Boxen’ i Herning, der bliver fyldt til bristepunktet. DR tager hele Danmark med til håndbold i verdensklasse med store chancer for både nervepirrende og mindeværdige øjeblikke.

VM i kvindehåndbold bliver skudt i gang den 5. december i ’Boxen’. Denne dag spiller Danmark også sin første kamp mod Japan, som vises på DR1. Optakten begynder klokken 20.00, og der er kampstart klokken 20.45. DRs værter følger sammen med et par af de mest folkekære håndboldstjerner – kvindelandsholdets vej mod medaljerne, og er med helt frem til finalen, der spilles den 20. december.

TV-Tider VM Håndbold 2015

5. december

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Montenegro – Serbien, kl. 15.45, DR1
Rumænien – Puerto Rico, kl. 16.00, TV 2 PLAY
Holland – Kina, kl. 16.15, TV 2 SPORT
Ungarn – Tunesien, kl. 18.00, TV 2 SPORT
Frankrig – Tyskland, kl. 18.15, DR3
Cuba – Polen, kl. 18.30, TV 2 PLAY
Norge – Rusland, kl. 20.30, TV 2 SPORT
Danmark – Japan, kl. 20.45, DR1
Sverige – Angola, kl. 20.45, TV 2 PLAY

6. december

Japan – Montenegro, kl. 16.15, TV 2 SPORT
Serbien – Ungarn, kl. 18.30, TV 2 SPORT
Tunesien – Danmark, kl. 20.45, TV 2

7. december

Congo – Brasilien, kl. 16.00, DR1
Kazakhstan – Rumænien, kl. 16.15, TV 2 SPORT
Korea – Frankrig, kl. 18.15, TV 2 PLAY
Rusland – Spanien, kl. 18.15, TV 2 SPORT
Tyskland – Argentina, kl. 20.30, DR3
Puerto Rico – Norge, kl. 20.30, TV 2 SPORT

8. december

Rusland – Puerto Rico, kl. 16.00, TV 2 PLAY
Japan – Tunesien, kl. 16.15, DR1
Cuba – Angola, kl. 16.15, TV 2 SPORT
Spanien – Rumænien, kl. 18.15, DR3
Montenegro – Ungarn, kl. 18.30, TV 2 SPORT
Polen – Kina, kl. 18.30, TV 2 PLAY
Danmark – Serbien, kl. 20.45, DR1
Sverige – Holland, kl. 20.45, TV 2 SPORT

9. december

Montenegro – Tunesien, kl. 16.15, DR1
Cuba – Holland, kl. 16.15, TV 2 SPORT
Serbien – Japan, kl. 18.30, TV 2 SPORT
Angola – Polen, kl. 18.30, TV 2 PLAY
Danmark – Ungarn, kl. 20.45, DR1

10. december

Argentina – Brasilien, kl. 16.00, DR1
Kazakhstan – Rusland, kl. 16.00, TV 2 SPORT
Frankrig – Congo, kl. 18.15, DR3
Spanien – Puerto Rico, kl. 18.15, TV 2 SPORT
Tyskland – Korea, kl. 20.30, TV 2 SPORT
Rumænien – Norge, kl. 20.30, DR3

11. december

Argentina – Korea, kl. 16.00, TV 2 PLAY
Puerto Rico – Kazakhstan, kl. 16.00, TV 2 SPORT
Ungarn – Japan, kl. 16.15, DR1
Brasilien – Frankrig, kl. 18.15, DR3
Rumænien – Rusland, kl. 18.15, DR
Tunesien – Serbien, kl. 18.30, TV 2 SPORT
Holland – Polen, kl. 18.30, TV 2 PLAY
Congo – Tyskland, kl. 20.30, TV 2 SPORT
Danmark – Montenegro, kl. 20.45, TV 2

Tina Müller og Camilla Andersen i front

Det bliver vært Tina Müller, der står i spidsen ved alle Danmarks kampe. Med sig har hun en af de mest vindende danske håndboldsspillere gennem tiden, Camilla Andersen. Sammen vil de to guide seerne sikkert igennem håndboldbragene – både før, under og efter kampene. Tina Müller kom til DR for lige omkring et år siden. Müller har allerede dækket flere større sportsbegivenheder for DR – senest VM i herrehåndbold i Qatar.

“Jeg har en forkærlighed for håndbold og slutrunder, og at netop VM i år spilles på dansk grund, gør kun min glæde og mine forventninger endnu større. Min ambition er at skabe en både hyggelig atmosfære for dem hjemme i stuerne, men også at give analyser, interviews og baggrund i tæt samarbejde med vores eksperter, så seerne kommer så tæt på begivenheden og spillerne som muligt,” siger vært Tina Müller.

Ved Tina Müllers side er en af de absolut største stjerner, Camilla Andersen. Hun var en af de største profiler på landsholdet i 1990’erne og er den kvindelige danske spiller, som har scoret flest landskampmål gennem tiderne. På landsholdet var hun med til at vinde guld ved OL i 1996 og 2000, og hun er både ved EM og VM blevet kåret som bedste playmaker.

De indtager kommentatorboksen

DRs Jens Jacob Juulsager får fast plads i kommentatorboksen i Herning, hvor han får følgeskab af tidligere håndboldspiller Lars Krogh Jeppesen. Han har vundet Champions League to gange med FC Barcelona og to tyske mesterskaber med SG Flensburg-Handewitt.

Sådan sender DR

DR og TV2 har indgået aftale om køb af rettighederne til håndbold-VM i 2015 og 2017. Danmarks kampe ved VM i kvindehåndbold fordeles lige mellem TV2 og DR. DR sender følgende af Danmarks kampe i den indledende runde. Den 11. december bliver det besluttet, hvordan de resterende kampe bliver fordelt mellem DR og TV2.

DR sender nedenstående danske kampe i indledende runde + kvartfinale og finale. Desuden er der meget mere VM-håndbold på DR1 of DR3. Se sendeplan her:

  • 5. december: Danmark-Japan – 20.00 på DR1 (kampstart 20.45)
  • 8. december: Danmark-Serbien – 20.30 på DR1 (kampstart 20.45)
  • 9. december: Danmark-Ungarn – 20.30 på DR1 (kampstart 20.45)

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button