Ikke kategoriseret

Guide til 24 gratis OL TV kanaler

Gratis OL tv kanalerHar du en parabol med mulighed for at modtage tv fra satellitpositionen 28 grader øst, så har du mulighed for selv at vælge lige præcis, hvad du vil følge, når OL løber af stablen i London om kort tid. BBC leverer nemlig 24 kanaler i HD kvalitet, der sender alt fra OL.

Sådan fungerer de 24 kanaler

De 24 kanaler er ikke helt almindelige tv-kanaler, men derimod såkaldte stream kanaler, der sender alle de tv feeds, der produceres fra de forskellige sportsbegivenheder under OL. Typisk vil der ikke være gang i alle 24 på samme tid, men det kan der være til tider.

Sådan modtager du de 24 gratis OL kanaler

parabolantenneSom tidligere nævnt så kræver modtagelse af de 24 kanaler, at du har en parabolantenne. Denne skal pejles ind på 28,2 grader øst satellitpositionen. Det er her, hvor der udsendes en del britisk tv, der pt. er tilgængelig for modtagelse i hele Danmark med normal størrelse parabol på 70-80 cm.

Du skal naturligvis også bruge en satellit-tv tuner. Det kan være en satellit-tv boks, et tv med indbygget satellit-tv tuner eller f.eks. en PC med satellit-tv tuner. Bemærk at tv-bokse fra Canal Digital og Viasat ikke kan benyttes til at modtage kanalerne med.

Der udsendes faktisk i alt 48 kanaler med 24 henholdsvis i SD og HD kvalitet, der sender det samme. Med mindre du har en satellit-tv tuner, der ikke kan modtage HD, er der ingen idé i at scanne SD kanalerne ind.

Kan din satellit-tv tuner scanne efter kanaler med netværkssøgning aktiveret. kan du formentlig finde kanalerne ved en automatisk kanalsøgning, men personligt foretrækker jeg manuelt at scanne de 6 satellitfrekvenser ind for bare at få HD kanalerne.

Frekvenser for de 24 gratis HD kanaler

  • 11914 H
  • 12129 V
  • 12305 H
  • 12402 V
  • 12422 H
  • 12441 V

Alle frekvenser sender med Symbolrate: 29500 FEC: 3/4 DVB-S2 QPSK

24 gratis OL kanaler DVBViewer
Her har jeg scannet alle kanaler ind på min PC med satellit-tv tuner kort.

TV-Guide for de 24 OL kanaler

Freesat tilbyder en web tv-guide for de 24 OL kanaler her http://www.freesat.co.uk/bbc-olympics1/ scroll lidt ned på siden for at finde den.

Mere OL fra samme satellit også i 3D

Udover de 24 kanaler kan man naturligvis også følge OL gratis på BBC’s almindelige kanaler på samme satellitposition. Blandt andet sendes åbningsceremoni og 100 meter finalen for herrer også i 3D på BBC HD kanalen.

BBC One HD og BBC HD sender på frekvensen 10847 V SR: 23000 FEC: 8/9

Se også DIGITALT.TV OL kalender her

I samme kategori

Back to top button