Godt nytår
Vi vil gerne ønske alle DIGITALT.TV læsere et godt nytår.
Vi håber, at du kommer godt ind i det nye år.
2014 har været et meget travlt år her på siden, hvor vi har sat en række nye tiltag i søen.
Vi har f.eks. etableret en produktdatabase for fladskærme, AV-receivere og tv-bokse.
Streamingtjenesterne har vi fulgt tæt blandt andet med et nyt overblik over, hvilke tv-serier du kan se og hvornår.
Og vores HDTV kanaloversigt har også fået en makeover, ligesom vi har lanceret ugens tilbud guide for fladskærme.
Som sædvanlig har anmeldt en række produkter, nyt for 2014 var, at vi for alvor begyndte med at anmelde fladskærme.
Der er blevet pakket ud og ned igen en del gange. Lidt mere arbejde end i de gamle dage, da vi mest kiggede på tv-bokse, men meget spændende, fordi der sker rigtigt meget på fladskærmsmarkedet lige nu.
2015 bliver formentlig mindst et ligeså travlt og spændende år.
Der er masser af nye produkter på trapperne, når CES messen i Las Vegas åbner her kort inde i januar. Vi kan i den forbindelse se frem til masser af nyheder allerede her fra årets start.
Produkterne plejer at dukke op på markedet fra marts og fremefter, og vi håber naturligvis på, at få lejlighed til at anmelde en række af de nye produkter, der er på vej i det kommende år.
Vi holder jer naturligvis også opdateret på tv-program nyheder, nyt indhold på streamingtjenesterne og meget mere.
Tak for jeres støtte i 2014 og vi ses i 2015.