God start på OL-seningen
Selv om vinter-OL ikke er danske sportsfolks favorit-mesterskaber, følger de danske tv-seere i betydeligt omfang med i OL i Sochi – og endnu mere end på samme tidspunkt under vinter-OL 2010 i Vancouver og under vinter-OL 2006 i Torino.
Efter fem dages konkurrencer har hver dansker i gennemsnit brugt lidt over to og en halv time på at se OL-tv på TV 2- og DR-kanalerne. De almindelige sportsnyhedsudsendelser på TV 2 og DR er ikke medregnet i dette tal.
På samme tidspunkt i 2010 var det tilsvarende OL-seerforbrug på knap to timer pr. dansker, mens OL-seerforbruget i 2006 var halvt så stort som i år efter fem dages konkurrencer.
Efter fem OL-dage har 3,5 mio. danskere set mindst fem minutter uafbrudt på tv-stationernes OL-udsendelser.
Mest set er foreløbig – og ikke overraskende – fredagens tre timer lange åbningsceremoni, som havde 576.000 seere i snit til transmissionen klokken 17.00-20.00 på DR1 og DR2.
Også TV 2s studieprogrammer har mange seere, ligesom et par Danmarks curlingkampe, speedskating og skiskydning har haft seertal over 200.000.
OL-dækningen fortsætter indtil 23. februar. Se vores Vinter OL TV Guide her
Kilde: TV 2