Drama
Er du til dramaserier eller film, så kan du her få et overblik over en række af de nyeste af slagsen på Netflix, Viaplay, Disney+, SkyShowtime, Max osv.
onsdag 1. april

00:04
Vera – Sæson 14 Serie Drama, Krimi
Læs omtale
Mens hun overvejer en livsændrende beslutning, finder Vera sig i at efterforske to sager, da en eksfanges lig bliver opdaget ved bredden af floden Tyne, og hun skal finde ud af, om den tidligere fange har fået kold retfærdighed, eller om der er mere bag hans død.
onsdag 20. august

00:10
Verden er fuld af børn Film Dansk, Drama
Læs omtale
Verden er fuld af børn. Det konstaterer ægteparret Susanne og Morten Lund (Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen). Problemet er blot, at de ikke kan få nogen selv – og det er deres højeste ønske. Krisen er, at Morten er steril, men efter forsøg med andre partnere finder de alligevel ud af, at de må leve med situationen. En relevant problemfilm, der på sympatisk facon beskriver en situation, som mange er tvunget til at acceptere, og de fleste er i stand til at leve sig ind i.
1980
fredag 15. april

06:00
Verden er min Serie Drama
Læs omtale
Norsk fiktionsserie fra 2022.
Vennerne får job og børn, mens Odile hænger ud i studiet med sin bedste ven Stian og laver musik, som hun aldrig udgiver. Hendes far vil have, at hun finder en mand, så nu er det måske et godt tidspunkt at fortælle ham, at hun er lesbisk. Norsk dramaserie om livet i 30’erne, jagten på beats, sol og kærlighed i Bergen.
Se alle seks afsnit fra den 15. april kl 06:00 på DRTV.
søndag 3. august
00:01
Verdens værste menneske Film Drama
Læs omtale
Julie fylder snart 30 år. Hendes liv er ét stort rod. Hendes ældre kæreste, Aksel, synes, de skal slå sig til ro og stifte familie. Til en fest møder hun den yngre Eivind. Hun gør det forbi med Aksel og kaster sig ud i et nyt forhold.
mandag 8. december
00:05
Veronika – Sæson 2 Serie Drama, Krimi, Svensk, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=LmmZcjZY5-U” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Veronika – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
SkyShowtime melder at den populære Original-serie Veronika er tilbage med sin 2. sæson 8. december
Hovedrolleindehaver og executive producer Alexandra Rapaport (Veronika, Gåsmamman, Honour) vender tilbage som politibetjenten Veronika Gren, og Tobias Santelmann (Veronika, Exit, The Arctic Convoy) har igen rollen som hendes mand Thomas. Arvin Kananian, Eddie Eriksson Dominguez og Sarah Rhodin vender også tilbage i den nye sæson.
Første sæson af Veronika vandt publikums hjerter med sit krimi-/thrillermysterie om mordet på to teenagepiger og politibetjenten Veronika Gren (Alexandra Rapaport), mor til to, der kæmper med et kompliceret familieliv og et hemmeligt pillemisbrug, og som pludselig befinder sig i en mordefterforskning, der går dybere, end nogen i byen har lyst til.
Mere om Veronika – Sæson 2
I den nye sæson følger vi fortsat Veronika, der stadig kæmper med spøgelser fra fortiden og sine mystiske syn. Hun er utålmodig efter at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde i politistyrken og ønsker, at tingene bliver normale igen. Efterhånden som serien udvikler sig, befinder hun sig midt i et mørkt og forvirrende mordmysterium med rødder 60 år tilbage i tiden. Veronika er splittet mellem de levende og de dødes verden, og hendes facade begynder at krakelere. En uundgåelig kæde af begivenheder sætter alt, hvad hun har arbejdet på at genopbygge, på spil.
Alexandra Rapaport siger: “Jeg holder så meget af denne serie, og jeg er mere end taknemmelig for og også stolt over, at den har fundet et stort publikum og vender tilbage med endnu en stærk sæson på SkyShowtime. Jeg glæder mig til at vende tilbage og udforske Veronikas særlige univers endnu engang.’’
Veronika sæson to er skabt og scriptet af Katja Juras og Anna Ströman Lindblom (Veronika, Gåsmamman) og instrueres af Oscar-nominerede Mikael Håfström (Evil, Derailed). Veronika er produceret af Calle Jansson og Mathias Gruffman hos Bigster sammen med Alexandra Rapaport som executive producer.
torsdag 26. marts
09:00
Veronika – Sæson 3 Serie Drama, Krimi, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=fhKObG_2l5s” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Veronika – Sæson 3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
SkyShowtimes anmelderroste nordic noir-serie Veronika er tilbage med en tredje, intens sæson – og de første to afsnit får eksklusiv premiere den 26. marts.
Alexandra Rapaport vender tilbage i titelrollen, og denne sæson byder også på en ny instruktør, Alexis Almström (Top Dog), samt nye ansigter i castet, bl.a. Per Lasson, Martin Van Engers Hendrikse og Ulf Stenberg.
I tredje sæson følger vi Veronika, der forsøger at få hverdagen og familien til at hænge sammen, mens hun kæmper med PTSD og stadig mere påtrængende visioner. Da en ung mand forsvinder og senere findes død, rystes det lille lokalsamfund, og Veronika bliver trukket ind i en mørk og kompleks mordefterforskning, hvor gamle konflikter og hemmeligheder langsomt kommer frem i lyset.
mandag 19. august

00:10
Vesterhavsdrenge Film Dansk, Drama
Læs omtale
Ungdomsfilm om den raske dreng Per, der bor ved Vesterhavet og efter faderens død må forsørge sine tre mindre søskende. Han vil være fisker, men det er først og fremmest via venskabet med den jævnaldrende Jørgen, at han får taget sig selv i nakken og bliver sig sit ansvar bevidst.
1950
mandag 14. april

00:10
Vi kunne ha’ det saa rart Film Dansk, Drama
Læs omtale
Og det får de skam også lejlighed til i dette romantiske lystspil af Christen Jul og Mogens Skot-Hansen. Bodil Kjer er en ung, ugift forfatterinde, der stemmer dørklokker for at sælge sine digte. Det kommer der en dag noget godt ud af, da hun møder en ældre læge (Carlo Wieth), som er enkemand med tre uvorne børn. Forfatterinden skifter pennen ud med forklædet, bliver ansat hos lægen og får styr på både børnene og deres far. En let fortælling med en dejlig Bodil Kjer i herligt fokus. Kærligheden kender ingen aldersgrænser, og når man møder den, er det selvfølgelig bare om at slå til.
1942
mandag 27. juli

00:10
Vi Vil Ha’ Et Barn Film Dansk, Drama
Læs omtale
Melodrama om den gifte Else (Ruth Brejnholm), der ønsker sig et barn, men er nervøs for, at en tidligere abort har gjort hende steril. Da hendes veninde Jytte (Grethe Thordahl) imod sit ønske bliver gravid, træder Hans (Ib Schønberg) til og foreslår, at Else adopterer Jyttes barn. I tråd med mange virkelige situationer vælger Jytte dog alligevel at beholde sin baby – og lykken smiler til sidst også til Else, der omsider bliver gravid igen. En film, der skal ses med Kleenex lige i nærheden, og selv om den er præget af sin tid, er forløbet og situationerne genkendelige i al deres følelsesladet styrke.
1949
tirsdag 9. august

00:02
Viceroy’s House Film Drama
Læs omtale
Dette er historien om, hvordan verdenshistoriens største imperium blev opløst, og to nationer opstod. Vicekongens hus i Delhi er et enormt palads, der skal vise inderne det britiske imperiums storhed. Men imperiets dage er talte, og krigshelten Lord Mountbatten indsættes i 1947 som den sidste vicekonge af Indien. Hans opgave bliver at opløse det britiske styre. Men opgaven virker umulig.
søndag 25. august

00:10
Viceroy’s House Film Drama
Læs omtale
Oplev den utrolige historie om, hvordan verdenshistoriens største imperium blev opløst, og to nationer opstod. Vicekongens hus i Delhi er et enormt palads, der skal vise inderne det britiske imperiums storhed. Men imperiets dage går på hæld, og krigshelten Lord Mountbatten indsættes i 1947 som den sidste vicekonge af Indien med opgaven at opløse det britiske styre. Men subkontinentet bobler af religiøse stridigheder mellem hinduer og muslimer, og Mountbattens opgave ser mere og mere umulig ud – især da den lurende borgerkrig rykker ind i hans eget hus .
2017
lørdag 4. maj

00:10
Viceværten Film Dansk, Drama
Læs omtale
Per er en ondsulet og midaldrende vicevært der skælder ud på alt og alle. Konen er smuttet, sønnen er i fængsel og ryggen giver problemer. Men en dag møder han en purung nøgen kvinde, som hverken kan tale eller gå, men gerne vil sprede benene for ham. Ryggen bliver efterfølgende bedre, humøret lysner og hjertet tør op hos vicevært Per. Vennen Viborg er af den overbevisning, at sex med pigen har helbredende kræfter. Pers følelser vokser for pigen, men verden trænger sig på. Venner har venner, der også vil kureres for alverdens sygdomme. Viceværten er en sort-humoristisk og magisk realistisk skildring af menneskefjendsk viceværts forvandling i mødet med kærligheden.
2011
onsdag 1. juni

00:02
Victoria – Sæson 1-3 Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=dwoHPrQ5M10” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Victoria – Sæson 1-3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
starring Jenna Coleman as the young queen and Tom Hughes as her consort, Prince Albert.
fredag 1. april
00:00
Vida – Sæson 3 Serie Drama
Læs omtale
To mexicansk-amerikanske søstre fra East LA er nødt til at vende tilbage til deres gamle nabolag, hvor de bliver konfronteret med fortiden og den overraskende sandhed om deres mors identitet.
mandag 23. oktober

09:00
Viften Film Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=Ofw9gttGNp4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Viften” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Den danske film ‘Viften’ handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848. Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?
mandag 26. maj

06:00
Vigdís – den første kvinde Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=tfa7gfHeWzw” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Vigdís – den første kvinde” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Vigdís er en islandsk dramaserie fra 2025, baseret på den sande historie om Vigdís Finnbogadóttir – verdens første demokratisk valgte kvindelige præsident. Serien følger hendes bemærkelsesværdige rejse fra teenageårene i 1940’ernes konservative Island, hvor hun kæmper for ligestilling i en mandsdomineret verden, til hendes modige beslutning om at stille op som præsident.
Gennem personlige tragedier, modgang i ægteskab, og udfordringer som enlig mor, skildrer serien Vigdís’ ukuelige vilje og historiske kamp for at bryde samfundets grænser – og forandre sit land for altid.
Alle fire afsnit kan ses den 26. maj klokken 06:00 på DRTV.
fredag 1. marts

06:00
Vigil – Sæson 2 Serie Drama, Krimi, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=gZ9RiLyak1o” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Vigil – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
BBC serien Vigil er tilbage med sin anden sæson på DRTV fra 1. marts 2024. I første sæson mødte vi Glasgowstrømeren Amy Silva der blev sendt ud til en atomvåbenbevæbnet ubåd for at undersøge et gådefuldt mord. Derfor havde den også den danske undertitel – Døden i dybet.
I sæson 2 er temaet flere uforklarlige dødsfald på en skotsk militærfacilitet. Det sender DCI Amy Silva (Suranne Jones) og DI Kirsten Longacre (Rose Leslie) på opgaven med at afdække årsagen. De må derfor gå ind i luftvåbnets fjendtlige og lukkede rækker.
Serien har fået gode anmeldelser og vises også i USA hos Peacock.
fredag 25. februar

00:00
Vikings: Valhalla Serie Action, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=gJxAtMEdKak” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Vikings: Valhalla” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Netflix har offentliggjort teaser for Vikings: Valhalla – den spritnye episke Vikings-saga, der får premiere eksklusivt på Netflix den 25. februar 2022. Se den længere nede.
I hovedrollerne er blandt andre Bradley Freegard, Laura Berlin, David Oakes, Jóhannes Haukur Jóhannesson og danske Caroline Henderson.
Vikings: Valhalla – Det handler den om
Vikings: Valhalla begynder i det tidlige 11. århundrede og skildrer de legendariske eventyr om nogle af de mest berømte vikinger nogensinde – den modige opdagelsesrejsende Leif Den Lykkelige (Sam Corlett), hans seje og egenrådige søster Freydis Eiriksdottir (Frida Gustavsson), og den ambitiøse nordiske prins Harald Hårderåde (Leo Suter). Efterhånden som spændingerne mellem vikingerne og de engelske kongelige når et blodigt bristepunkt, samtidigt med at vikingerne indbyrdes kæmper om deres modstridende kristne og hedenske tro, starter en episk rejse for de tre vikinger, der tager dem over de store verdenshave og gennem slagmarker, fra Kattegat til England og hinsides, mens de kæmper for overlevelse og ære.
Vikings: Valhalla, der foregår mere end hundrede år efter afslutningen på den originale Vikings-serie, er et nyt eventyr, der blander historisk autenticitet og drama med vild og medrivende action.
Showrunner og executive producer er Jeb Stuart. Valhalla er desuden executive produceret af Morgan O’Sullivan, Michael Hirst, Sheila Hockin, Steve Stark, James Flynn, John Weber, Sherry Marsh, Alan Gasmer og Paul Buccieri.
Karakterbeskrivelser
SAM CORLETT som LEIF ERIKSON (LEIF DEN LYKKELIGE)
Leif er grønlænder, opvokset i udkanten af den kendte verden og kommer fra en fast sammentømret familie, der er gennemsyret af den gamle hedenske tro. Som frygtløs sømand og fysisk hårdfør er Leif vores indgang til en vikingeverden i voldsom forandring.
FRIDA GUSTAVSSON som FREYDIS EIRIKSDOTTIR
Freydis, der er ekstremt hedensk, fyrig og enerådig, bærer en urokkelig tro på de ”gamle guder”. Hun kommer – ligesom sin bror, Leif – til Kattegat som en outsider, men bliver en inspiration for dem, der er tilhængere af de gamle traditioner.
LEO SUTER som HARALD SIGURDSSON HÅRDERÅDE
Harald er født ind i vikingeadelen og er en af de sidste af vikingernes såkaldte ”bersærkere”. Fordi han er flot, ambitiøs og karismatisk, er han i stand til at forene både kristne og tilhængere af Odin.
BRADLEY FREEGARD som KNUD DEN STORE
Kongen af Danmark. En vis, kløgtig og hensynsløs vikingeleder, der holder sine venner tæt og sine fjender tættere. Hans ambitioner vil forme historiens gang i det 11. århundrede og gøre ham til en definerende figur i vikingetiden.
JÓHANNES JÓHANNESSON som OLAV HARALDSSON (OLAV DEN HELLIGE)
Olav er Haralds ældre halvbror. Han er ambitiøs og fysisk kæmpestor; han er en barsk og nådesløs viking. Olav er en kristen af Det Gamle Testamente.
LAURA BERLIN som EMMA AF NORMANDIET
Den unge, ambitiøse Emma af Normandiet er fra det normanniske hof og af vikingeblod. Politisk kløgtig og en af de rigeste kvinder i Europa.
DAVID OAKES som EARL GODWIN (GODWIN AF WESSEX)
Den ultimative overlever. Hovedrådgiver for Kongen af England. Han er født i den politiske udkant og kommer langt med sine snedige metoder.
CAROLINE HENDERSON som HÅKON JARL
Som en storslået kriger og tolerant leder regerer Håkon Kattekat med rolig hånd. Selvom hun er hedensk, har hun formået at holde Kattegat åben for alle trosretninger i en udfordrende tid. Hun bliver en stærk mentor for Freydis, der drages af hendes visdom.
Udvalgte tilbagevendende karakterer
Danske ASBJØRN KROGH NISSEN som JARL KÅRE
Jarl Kåre udgør en trussel mod de gamle hedenske traditioner.
POLLYANNA McINTOSH som DRONNING ÆLFGIFU
Dronning Ælfgifu af Danmark er beregnende og ambitiøs – og så spiller hun en rolle i de politiske magtkampe, der udspiller sig i Europa. Hun bruger sin charme og snedighed med stor effekt, da hun fremmer sit merciske hjemlands interesser og forsøger at hævde sig selv i Knuds voksende magtstruktur.
onsdag 12. marts

00:10
Vil du se min smukke navle? Film Dansk, Drama
Læs omtale
I sin famlen efter løsningen på pubertetens svære kærlighedskvaler bliver 16-årige Claus og klassekammeraten Lene hvirvlet ud på følelsernes dybe hav under et lejrskoleophold i Sverige. En skøn film om lykke, sorg, kærlighed og jalousi. Problemer enhver generation skal igennem. Problemer der aldrig går “af mode” – heldigvis.
1978
fredag 29. oktober

09:01
Viljen til sejr Film Drama
Læs omtale
Denne firdobbelte Oscar-vinder, herunder for bedste film, og internationalt anerkendte spillefilm genfortæller den sande historie om to britiske sprintere, som kæmper om guld ved De Olympiske Lege i Paris 1924. Harold Abrahams, en målrettet atlet af jødisk herkomst, løber for at overvinde fordomme og for at opnå personlig berømmelse. Hans rival, Eric Liddell, en troende, skotsk missionær, konkurrerer for Guds ære.
onsdag 30. april

00:04
Vincent – Sæson 1-2 Serie Drama, Krimi
Læs omtale
Vincent Gallagher leder et team af private efterforskere, der tager sager, som politiet ikke kan eller vil løse, samtidig med at hans eget liv er kaotisk.
onsdag 7. maj

00:10
Vinterbørn Film Dansk, Drama
Læs omtale
En sprudlende dejlig film om livets højdepunkt, centreret selvfølgelig om de deltagere, naturen har udvalgt som de eneste, der kan klare dette mentale spring: pigerne. Hvad disse piger på en fødeafdeling kan klare psykisk og fysisk – kan få en jægersoldat til at briste i gråd. Og husk! Når nogen råber hurra for den lille forskel, tænkes der på den bid af hjernen, der skiller mand og kvinde. Den bid, der gør piger til livets helte – når tiden er inde…
1978
fredag 2. april

10:00
Violetta – Sæson 3 Serie Drama
Læs omtale
Violetta er en yderst talentfuld teenager med en fantastisk sangstemme, som hun har arvet fra sin mor, en berømt musiker og sanger, der omkom i en ulykke, da Violetta var lille. Efter at have været væk i mange år vender Violetta og hendes overbeskyttende far German tilbage til storbyen Buenos Aires, hvor Violetta opdager en helt ny verden fuld af oplevelser, som vil hjælpe hende med at finde sin skæbne og opdage sin families historie. Mens hun går på den prestigefyldte performanceskole Studio 21, forelsker hun sig i Tomas og Leon og knytter bånd til sine bedste venner Francesca, Camila og Maxi.
fredag 27. november

09:00
Virgin River – sæson 2 Serie Drama [arve url=”https://youtu.be/7tAQ4CPNvY4” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Virgin River – sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Melinda Monroe også kaldt Mel( Alexandra Breckenridge) er sygeplejerske og jordemor og har i en årrække arbejdet på en skadestue på et stort hospital i Los Angeles. En dag sker noget i hendes liv, som gør, at hun beslutter sig for at flytte fra byen og starte på en frisk. Hun bliver overrasket over den velkomst, hun får.
Serien er baseret på Robyn Carr’s bogserie.
fredag 9. juli

09:00
Virgin River – Sæson 3 Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=SzYU3kgMPEw” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Virgin River – Sæson 3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Netflix serien Virgin River, der er baseret på Robyn Carr’s bogserie, er tilbage med sin tredje sæson den 9. juli. Sæson 2 havde premiere i slut november, så dermed går der ikke så langt mellem den Corona udsatte sæson 2 og sæson 3.
Der er lagt op til flere romantiske forviklinger, når Mel Monroe og hendes kære er tilbage og står over for problemer som: død, brand, forældremyndighed og meget mere.

