Dansk

Henrik Verle, hvis afdøde far har gjort navnet kendt og agtet, er blevet født til rigdom; han er velbegavet, udstyret med en række talenter, er således meget musikalsk og en dygtig pianist, men hans mange penge har overflødiggjort en udnyttelse af de naturlige evner. Desuden har han en mani for at samle på de mærkeligste sager. Verle står klar ved fængselsporten, da lægen Erik Menkel bliver løsladt efter seks år bag tremmer. Seks år for en forbrydelse, han ikke har begået. Verle, der på overfladen er både troværdig og jovial, gemmer på en ubehagelig hemmelighed: han er massemorder og blandt andet skyldig i den forbrydelse, som lægen sad inde for.

1947

Lejemord og svindel i millionklassen åbenbarer sig, da vicekriminalkommissær Carl Mørck og Afdeling Q begynder at grave i en henlagt kriminalsag om den efterlyste pædofilisigtede embedsmand, William Stark. Ved den danske grænse har politiet anholdt en ung østeuropæisk dreng, Marco, i besiddelse af Starks pas. Det nye fund bringer Carl Mørck og Afdeling Q på sporet af årelang systematisk korruption med ulandsbistand og mod opklaringen af et bestialsk mord. Men sagen stopper ikke der, for snart ledes Carl Mørck igennem Københavns gader, ned i den kriminelle underverden og dybt ind i den danske finansverden.

2021

Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk storrige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.

2021

1958

Jørgen von Hejden er fornem af fødsel, men han er fattig og ikke helt fin i karakteren – i begyndelsen. Han elsker at spille – både hasard og piano. Han spiller hasard, da han gifter sig med Marianne, han tager hende nemlig for pengenes skyld. Men Marianne er ikke alene rig, hun er også yndig, excentrisk og har ben i næsen. Benet har hun arvet efter sin far, skibsrederen, det excentriske har hun efter sin mor. Nu er Jørgen og Marianne altså blevet gift, og de tager afsted til en idyllisk kro i Nordsjælland, der ejes af den smukke enke, Kirsten Hald, for at fejre bryllupsnat dér. Men kroen har andre gæster. En godsejer, en hofjægermester og en direktør, og – ikke at forglemme – en meget flot sorthåret overtjener. – Og nu går der totalt kuk i romantik, parforhold og bryllupsnat.

1958

1967

Martha er en hylende skæg komedie for hele familien. Den handler om en pragtfuld, gammel, rusten skude og dens skøre besætning. Martha sejler for et græsk rederi og er næsten blevet glemt på hovedkontoret i København. Men så pludselig en dag får rederen selv brug for at sejle med “hende”, og så begynder løjerne.

1967

Kim bor alene med sin mor, og som enhver anden 15-årig er hans hoved fyldt med fester, drømme om piger og knallertsnak. Men en dag tager hans liv en drejning, for sammen med pigen Marianne, bliver Kim taget som gidsel under et bankrøveri, og de bliver bragt til røvernes skjulested. Her udvikler der sig en form for venskab mellem Kim, Marianne og røvernes leder. Men de flygter alligevel, da de får chancer og finder et tomt sommerhus, hvor de kan være, og undervejs forelsker de sig. Så da politiet omsider dukker op, har de slet ikke lyst til at blive fundet.

1976

Victor befinder sig i en identitetskrise. Forventningerne til ham som mand er mange og modsatrettede. For at få ro på tager han på et retreat, som dog viser sig at være noget ganske andet end forventet.

Matadorerne er titlen på en ny DR dramadokumentar. Serien har premiere den 1. januar og skildrer magtspillet mellem bankkongerne Isak Glückstadt og C.F. Tietgen i slutningen af 1800-tallet.

Matadorerne følger både historien om de to mænds rivalisering, men det er også historien om, hvordan det danske bankvæsen blev til og skabelsen af det Danmark, vi kender i dag.

Mere om Matadorerne på DR1

De fleste kender rivaliseringen mellem bankdirektørerne Hans Christian Varnæs og Mads Skjern i serien ‘Matador’, men færre kender nok historien om virkelighedens oprindelige bankmatadorer: bankdirektørerne C.F. Tietgen og Isak Glückstadt.

Det råder en ny DR-serie bod på. Her følger vi Tietgens rejse fra en fattig barndom i Odense til, at han manifesterer sig som en af de mægtigste mænd i Danmark, som direktør for Privatbanken.

Han er dog ikke alene med ambitionen om at nå den finansielle top, for direktøren for den konkurrerende bank, Landmandsbanken, Isak Glückstadt, har samme ambitionsniveau. De to mænd indleder årtiers fejde, der kulminerer i et indædt opgør om det finansielle herredømme i København.

‘Matadorerne’ er dog ikke kun historien om to mænds rivalisering. Det er lige så meget historien om, hvordan et egentligt dansk bankvæsen og iværksætterkultur blev til, og hvordan det på godt og ondt var med til at skabe dét Danmark, vi kender i dag.

De medvirker i Matadorerne

Mikael Birkkjær har i serien rollen som bankdirektør C.F. Tietgen og spiller over for Nicolai Dahl Hamilton som Isak Glückstadt. Herudover ses også Jesper Christensen i rollen som ØK’s stifter H. N. Andersen og Martin Greis-Rosenthal som Emil Glückstadt.

Mia Wagner og Johannes Langkilde fungerer som værter igennem de i alt fire programmer. Serien kan ses på DRTV fra søndag den 1. januar 2023 klokken 6.00 og på DR1 klokken 21.00 samme dag og de kommende tre søndage. Serien er på i alt fire afsnit.

Mere om dramadokumentar genren

Serien holder sig så tæt op af det historiske materiale som muligt, men der er dialog, som man af gode grunde ikke kan kende den præcise ordlyd af. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt er alle manuskripter, scener og replikker i disse tilfælde dog gennemgået med seriens historiske konsulenter for at sikre, at den fiktive dialog alligevel fremstår så historisk korrekt, som det overhovedet er muligt.

I de tilfælde, hvor der ikke foreligger referat fra en samtale, eksempelvis når C.F. Tietgen er alene med sin kone, Laura C. Tietgen, er dialogen genskabt med et særligt blik på den tone, der findes i brevene mellem dem og den viden, der findes om deres samliv og omgangsform.

Et andet eksempel kan være scenen, hvor C.F. Tietgen og Isak Glückstadt mødes på Tietgens kontor på Børsen. Her kender man de historiske fakta umiddelbart før mødet og de begivenheder, som blev en direkte konsekvens af dette møde. Derudover kender vi til tonen og intentionen hos de to karakterer. Ud fra denne viden, har vi genskabt mødet og siden forelagt ordvekslingen for seriens historikere.

Der er altså visse steder tale om fortolkninger i manuskriptarbejdet.

Danmarkshistorien har områder, hvor historikere er uenige, og for eksempel C.F. Tietgens virke er beskrevet fra mange vinkler gennem de mere end 100 år, der er gået siden hans død. Alle vinkler kan ikke rummes i denne serie, og det er ikke intentionen med serien at fremlægge den endelige sandhed. Historieforståelse er organisk, og vi ser denne serie som DR’s bidrag til at blive klogere på en helt afgørende tid i vores lands tilblivelse.

Derfor vil der også uden tvivl også forekomme uenigheder i forbindelse med denne serie. Dette er uundgåeligt i en genre, hvor man fortolker historien. DR hilser den debat velkommen, da vi tror på, at det er gennem debatten, at vi udvikler os og bliver klogere på historien og os selv som nation.

DR har i denne genre blandt andet tidligere lavet serien om politikeren Jens Otto Krag og skuespilleren Helle Virkners liv.

De to temmelig særprægede brødre Elias og Gabriel er bestemt ikke glade for hinanden. Men da deres far dør, finder brødrene ud af, at de er adopterede. På trods af deres tydelige uoverensstemmelser, beslutter Elias og Gabriel sammen at opsøge deres biologiske far og drager afsted til en lille isoleret ø, hvor faderen bor. Her venter der imidlertid Elias og Gabriel lidt af en overraskelse, da de møder deres tre, for dem, ukendte brødre, der lever et isoleret liv med helt egne regler – regler, der inkluderer at blive banket med smedejernsgryder og udstoppede dyr. De fem brødre bliver af omstændighederne tvunget til at leve sammen og lære at acceptere hvem de er og hvor de kommer fra.

2015

1932

Oppe i tagetagen i et hus i storbyen finder vi en hel kunstnerkoloni. Her bor en forfatterinde, hvis korpus er af større omfang end hendes produktion. Her træffer vi en tunghør digter, der alligevel kan høre græsset gro, en kunstmaler, en billedhugger og andre kunstnere. Ingen af dem har overflod af mammon, men allesammen håber de på, at de en skønne dag vil slå igennem. Her oppe i “Den syvende himmel”, som gangen kaldes, er der også andre prominente beboere, nemlig Fyrtårnet og Bivognen. De har indrettet et lille marketenderi og kommer på denne måde i livlig forbindelse med kunstnerkoloniens medlemmer.

1933

Drama, der udspilles en enkelt, men ikke helt tilfældig nat i en københavnsk etageejendom. Opgangens beboere og deres situation, skæbne, netop denne ene nat oplever meget, lige fra mord til småskænderier.

1948

1945

Kriminalkomedie med Gunnar Lauring og Beatrice Bonnesen som sagfører-ægteparret, der er lige ved at komme i vanskeligheder, da en gangsterbande vil bruge Lauring til, uden hans viden, at hjælpe dem med at stjæle intet ringere end kronjuvelerne på Rosenborg Slot. Hans kone aner uråd, og forbryderjagten kan sættes ind. Godt spil i en god historie er altid værd at overvære og ved siden af hovedrollerne fjoller en veloplagt Chr. Arhoff omkring sammen med Knud Heglund og Poul Reichhardt. Der har altid været flere slotte end kriminalgåder i danske lystspil, og det kan man med denne film som eksempel undre sig over.

1945

Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv har noget at tilbyde det lille samfund med den brevkasse, hun skriver. METER I SEKUNDET er en film om at falde til i de korte sætningers land – og om at falde til i sig selv.

2022

1969

Den jurastuderende Peter Hasvig kommer ind i kredsen omkring den flyvske overklassepige Vera Bagge, som han betages af. Han dropper sin første kærlighed Ellen, en pige fra jævne kår. Under en vinterferie i Sverige, hvor Peter egentlig ikke har råd til at være med, er Vera mere interesseret i den festlige og charmerende Lesli. Peter erkender, at han ikke hører til i hendes miljø. Da han senere møder Ellen igen, står hun for at skulle giftes med en velhavende mand.

1969

Nogle unge hjemløse fra Nørrebro, heriblandt Benny (Kim Larsen) og Arnold (Erik Clausen), har besat en bygning i København. Politikeren Kaj Buhmann (Poul Bundgaard) kræver lov og orden overholdt, og forlanger huset rømmet ved politiets hjælp. Den veltalende Arnold får først talt politiet ud af gaden, men de vender talstærkt tilbage om natten. BZ’erne barrikaderer sig og politiet må bruge vold for at skaffe sig adgang til lejlighederne. Spacy (Allan Olsen) springer ud af vinduet og kommer slemt til skade, hvad der får den agrressive Benny til at gå til angreb på politiet. Pro-blemerne for det lille samfund stopper ikke her, men håbet forlader dog hverken Benny eller Arnold!Kåret af hele Danmarks kritikerskare som en af de bedste danske film, der nogensinde er lavet. Kim Larsen og Erik Clausen har de totalt dominerende hovedroller som to halv-plattenslagere, der spreder glæde og morskab i deres egen og andres sure hverdag. Gør dig selv en tjeneste og se den igen og igen og…

1984

På Vesterbro i det indre København bor 11-årige Rikke alene med sin far i en 2. sals lejlighed. En dag vinder hun en hest i en konkurrence på en cornflakes-pakke. Men hvor skal hun have den? Hun narrer sin far til at love, at hun må beholde den, og hesten betyder en omvæltning for hele kvarteret. Bl.a. får bumsen Ludvig kronede dage – han er nemlig den eneste, der har forstand på dyr. Den sure urmager bliver pludselig helt menneskelig, og Rikkes lærerinde møder Rikkes far – så sker der ting og sager. Det går op for Rikke, at hvis vi virkelig tror på vores drømme, kan de måske gå i opfyldelse…

1989

Mig & Charly handler om et venskab mellem to 16-års drenge. Det er sommer i Silkeborg, den dag de to mødes. “Mig” er den pæne Steffen fra det trygge miljø. “Charly” er roden, der er røget på et hjem i provinsen efter en konflikt med straffeloven. Det hændelsesforløb, handlingen skildrer, er så positivt, konfliktfyldt, befriende, ægte og rørende, at man vitterlig kan tale om et mesterværk i dansk film. “Mig og Charly” blev en af senhalv-fjerdsernes allerstørste

1978

1969

Instruktøren Astrid Henning-Jensens indlæg i den daværende kønsrolledebat er en uprætentiøs skildring af pigen Maj, spillet af Lone Hertz, og hendes konflikt mellem to mænd og karrieren. Hendes eks-mand, juristen Henning (Axel Strøbye), der nu er gift med Dorrit (Vigga Bro) er langt fra ude af hendes liv, til gengæld har hendes kæreste Jan (Sven-Bertil Taube) svært ved at komme ind i det. Ikke fordi hun ikke elsker ham, men…Som portræt af en kvinde og hendes konflikter i slutningen af 60’erne er filmen præcis og klar i sin form og sit indhold. Astrid Henning-Jensen kan, som Lone Hertz, sit håndværk.

1969

Stor- og charmesvindleren Viktor “Viffer” Hansen har sammen med kollegaen, Rikard, anbragt et millionkup på en schweizisk bankkonto. Imidlertid kommer Rikard i vejen for et faldende hus, og han ta’r kodenummeret med sig i graven. Det vil sige – ikke helt! For han har været så forudseende, at han har tatoveret 1/4 del af koden på numsen af 4 dejlige piger. Iført fantasifulde forklædninger går Viffer igang med at finde pigerne, og dermed krydser han to magtfulde mafiabossers planer. Den ene ønsker ham levende, den anden ønsker ham stendød.

1973