Dansk
fredag 28. november

00:10
Løgn og løvebrøl Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Journalisten Tom Thomsen (Jørgen Reenberg) hører en god historie om, at to afrikanske millionærer har væddet om hvorvidt en dyreimitator kan brøle som en løve. Da han skriver den til avisen lander den på forsiden! Men historien er en løgnehistorie, og da nyheden spreder sig til resten af verden, tvinges dyreimitatoren Max Maximillus Maximus Olsen (Kjeld Petersen), der også er den oprindelige ophavsmand til skrønen, til at lade som om, han rejser til Afrika for at tilfredsstille pressen. Inden flyet letter bliver han hjulpet ud af stewardessen Lucilla (Lily Broberg), som gemmer ham af vejen hos sine forældre. Forældrene er til gengæld overbeviste om, at Max er deres nye svigersøn, og så er forviklingerne i gang!
1961
søndag 4. maj

06:01
Løgnen Serie Dansk, Drama [arve url=”https://vimeo.com/1077561288” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Løgnen” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Maj 2025 er måneden hvor du kan opleve Tessa i hendes skuespildebut sammen med Iben Hjejle i den nye danske dramaserie Løgnen. Det er en serie om omsorg, magtmisbrug og modet til at sige fra.
‘Løgnen’, der består af seks afsnit, er skabt af manuskriptforfatter Karina Dam, der også står bag tv-serierne ‘Herrens veje’, ‘Arvingerne’ og filmen ‘De standhaftige’.
Der er premiere 4. maj på TV 2 Play og 11. Maj på TV 2.
Løgnen – det handler serien om
Den utilpassede Sille (Tessa) kommer modvilligt i aktivering i et kommunalt sosu-team under Rie (Iben Hjejle), der er en erfaren social- og sundhedsassistent. Selvom Rie har haft et hav af unge i jobtræning, er der aldrig nogen, der har provokeret hende så meget som Sille. Rie synes, at Sille er doven, forkælet og nærtagende. Omvendt synes Sille, at Rie er et dødkedeligt vanedyr og statens lille hånddukke.
Teamet er ledet af Patrick (Zaki Nobel), der også er Ries ven. Rie er fysisk nedslidt og har længe drømt om at overtage Patricks stilling som teamleder, og da Patrick øjner muligheden for at stige i graderne, indgår de to en aftale om at hjælpe hinanden videre.
Ven eller fjende?
Da Sille kommer i klemme – både på jobbet og hjemme hos sin mor – træder Patrick til med forståelse og støtte. Det går først sent op for Sille, at hans hjælp og omsorg kommer med en pris. Hårdt presset ender Sille derfor med at betro sig til Rie og fortæller, at hun føler sig krænket af Patrick. Det sætter Rie i et stort dilemma. Skal hun stå op for Sille og dermed misse sin chance for forfremmelse? Eller skal hun svigte Sille, da hun har allermest brug for hjælp?
Situationen eskalerer og får fatale konsekvenser til den årlige sommerfest, hvor politiet efterfølgende står tilbage med en række forklaringer, der ikke hænger sammen.
En serie om hverdagens helte
– ‘Løgnen’ er en historie om hverdagens magtmisbrug og overlevelse i et hårdt presset fag, der fortjener meget mere anseelse og respekt, end det får. Det er også en historie om generationskløfter, og den forsinkede og voldsomme reaktion, der kan sætte ind, når et gammelt traume pludseligt vækkes til live gennem et nyt offer. Det er, sidst, men ikke mindst, en historie om tilblivelsen af et umage venskab mellem to stærke kvinder, siger hovedforfatteren Karina Dam.
– Ambitionen med ‘Løgnen’ er at lave en dramaserie til tiden med fokus på de mennesker, der dagligt knokler i hjemmeplejen, og som sjældent bliver portrætteret i dansk fiktion. Som velfærdssamfund har vi i stigende grad svært ved at rekruttere denne vigtige faggruppe, og vi håber, at serien på underholdende vis vil skabe debat og give stof til eftertanke, siger producerne Camilla Hammerich og Trin Hjortkjær Thomsen.
Udover Iben Hjejle, Tessa og Zaki Nobel Mehabil spiller stærke navne som Lars Ranthe, Stephanie Leon, Lila Nobel, Claus Riis Østergaard, Helle Dolleris, Lane Lind, Arian Kashef, Yasmin Mahmoud, Kurt Dreyer og flere andre med i serien.
Mere om karaktererne i Løgnen
Rie Bisgaard (52 år)
spilles af Iben Hjejle

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Rie har været social- og sundhedsassistent i 27 år og har set det meste. Hun behandler sine borgere med værdighed, men de mange års effektivisering har gjort hende tykhudet og fysisk nedslidt. Hun har efterhånden indset, at hun bliver nødt til at søge et job, der ikke er så fysisk krævende. Rie har gjort sig uundværlig i sit team, fordi hun er dygtig, effektiv og aldrig syg. Hun er samtidig tillidsperson i teamet og tager en masse stød – især fra sin chef, Patrick, som hun også er venner med privat.
Rie har oplært mange unge mennesker, og da hun får ansvaret for at oplære Sille, ser hun først en doven og vrangvillig, ung kvinde. Men langsomt kommer Sille ind under huden på Rie, og det bliver snart tydeligt, at Rie har fortrængt sine sårbare sider.
Rie er gift med Niels, og de har et dybt, loyalt bånd. De har med årene accepteret, at det aldrig lykkedes dem at få børn. De kommer begge under pres, da Niels’ terminalt syge bror, Morten, flytter ind for at få hjælp i den sidste tid.
Sille Larsen (21 år)
Spilles af Tessa

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Sille har været på kontanthjælp, siden hun blev 18 år. Sille hader autoriteter og reagerer voldsomt, hvis nogen forsøger at indskrænke hendes frihed.
Hun har lært sig selv at lave kunstige negle, små tatoveringer og vippe-extensions, og drømmen er at få et kørekort, købe en bil og starte en mobil beauty-bar med sin mor, Anette. Men hun begynder også at mærke et andet ønske om at slippe det symbiotiske forhold til sin mor og stå på egne ben.
Da Sille kommer i aktivering i hjemmeplejen, bliver hun provokeret af Ries egenrådige måde at gøre tingene på og søger derfor råd og støtte hos teamlederen Patrick i stedet. Han er anderledes forstående og taler hendes selvværd op. Men da han begynder at overskride Silles grænser, rækker hun ud til Rie efter hjælp.
I takt med at Sille bliver mere og mere presset af situationen, indser hun, at hun må gøre noget for at slippe de usunde mønstre.
Patrick Holst (42 år)
Spilles af Zaki Nobel

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Patrick er en charmerende og konfliktsky teamleder i hjemmeplejen. Han er gift med Pernille, og sammen har de to drenge. Patrick står over for en forfremmelse, men på trods af sin tilsyneladende succes, er han fanget i et uheldigt mønster, hvor han udnytter sin position som leder til at forføre unge kvinder, der står et sårbart sted i livet.
Inderst inde ved Patrick godt, at hans adfærd er afstumpet. Han har en indre uro og et forventningspres på sine skuldre, der truer med at vælte hans verden, og det vil koste ham både familien og karrieren.
Patrick står derfor ved en skillevej. Hans næste træk vil afgøre hans fremtid og karriere i et betændt miljø af misbrug og krænkelser. Han udnytter derfor sit mangeårige venskab med Rie til at få hende til at rydde op i hans rod og lokker hende med løfter om forfremmelse.
Niels Bisgaard (53 år)
Spilles af Lars Ranthe

Foto: Christian Geisnæs/TV 2
Niels og Rie har været sammen siden ungdomsårene, hvor de mødtes første gang til en fest med fælles venner. Niels forelskede sig i Rie, da han så, hvordan hun, beslutsomt og uden trang til ros, hjalp en stakkels, fuld kammerat. Niels er mere blød og eftergivende end Rie. Han har generelt stor tillid til det gode i mennesker – også når Rie synes, at det kammer over til en slags naivitet.
Han er uddannet tømrer, men en arbejdsskade har gjort, at han ikke kunne blive i faget, og han arbejder nu som parkeringsvagt. Han mærker et stigende pres over, at Rie er nedslidt, for de har brug for hendes indkomst, hvis de skal blive i huset. Samtidig fornemmer han også, at Ries hjørner bliver mere og mere skarpe, og da hans elskede bror, Morten, bliver erklæret terminalt syg med kræft og flytter ind i gæsteværelset, forstærker det hans følelse af, at det ikke kun er Ries krop, der er slidt, men også hendes evne til at føle omsorg for andre mennesker.
Anette Larsen (39 år)
Spilles af Stephanie León

Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Anette har været alene med Sille siden graviditeten, da Silles far ikke ønskede et barn. Efter mange år på kontanthjælp og arbejdsprøvning blev Anette tilkendt førtidspension for fem år siden. Hun lider af migræne og har svært ved at passe et arbejde, hvor andre bestemmer over hendes tid, sprog og attitude. Hun har en dybfølt foragt for staten og alle dem, som misbruger deres magt over for folk, der har haft et hårdt liv.
Hun har lært Sille, at det er vigtigt at følge sit hjerte i stedet for at lære alt muligt ligegyldigt.
Hun er sjov, spontan og kærlig, men hendes humør skifter hurtigt, og hun har brug for Silles støtte og forståelse i de mørke perioder. Anette betragter Sille som sin bedste ven, og hun drømmer om, at de sammen skal starte en mobil beauty-bar. Anette føler sig derfor svigtet og forrådt, da Sille begynder at løsrive sig og taler om at få fast arbejde. Tanken om at slippe sin lille pige er ubærlig, og hun gør, hvad hun kan for at vriste Sille ud af armene på statens små hånddukker.
Hvem har lavet titelnummeret til serien Løgnen?
Titelnummeret til ‘Løgnen’, ‘(River) Make Me Whole’, er skrevet og produceret af Rasmus Bille Bähncke og fremføres af Emma Grankvist – også kendt under kunstnernavnet Eee gee. Nummeret er ikke officielt udgivet.
fredag 17. november

00:10
Løgneren Film Dansk, Drama
Læs omtale
Mød Johannes Vig, den midaldrende skolelærer på den lille ø Sandø. Han er forelsket i sin tidligere elev, købmandsdatteren Annemari, hvis forlovede arbejder på fastlandet, som isen har afskåret Sandø fra. Mens Johannes tøver, vælger Annemari i stedet en yngre ingeniør, der repræsenterer alle de moderne ideer, der byder skolelæreren imod. Johannes har derimod indledt et forhold til Rigmor, som er gift med hans ven, gårdejeren Frederik.
1970
søndag 6. juli

00:10
Lykkelige omstændigheder Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Søstrene Katrine og Karoline har delt samme hårde opvækst, men er landet to meget forskellige steder som voksne. Katrine er gift med den succesfulde bygmester Markus, i et højtråbende, seksuelt og barnløst ægteskab. Karoline derimod, lever i et forgældet forhold med den arbejdsløse DJ, Ronny, og kan ikke lade vær med at blive gravid. Katrine udtænker en plan som kan løse alles problemer: Katrine betaler søsterens gæld og lidt ekstra – og får til gengæld hendes barn. De næste 9 måneder bliver brugt på at ordne detaljerne.
2022
mandag 5. januar

00:10
Lykken Kommer Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Ole og Jytte er velhavende – og fester meget. Så Oles drøm om at blive klaver-virtuos bliver festet væk. Efter endnu en fest går bølgerne højt. De bliver uvenner og vil skilles. Men den gode ven, højesteretssagføreren, foreslår, at de prøver at klare sig for et minimalt beløb om måneden samt de penge, de kan tjene. Og så starter de et helt nyt liv. De bliver dog trætte af de små kår og vil flytte tilbage til luksusvillaen og leve godt af deres mange penge igen. Men nu må sagføreren indrømme, at han har spekuleret deres penge væk, så de kan kun få det mikroskopiske beløb om måneden, der blev aftalt. Og oveni det hele fortæller Jytte, at hun er gravid. Denne nyhed får Ole til at vise sig fra en helt ny side.
1942
fredag 14. marts

00:10
Lykkens musikanter Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Fru Lydia Wiljengren er en elskelig ældre dame, for hvem det i løbet af relativ kort tid er lykkedes at formøble en pæn formue. En kæmpemæssig villa er det eneste, den gamle dame til sidst har tilbage, og heri dyrker hun lidenskabeligt sin eneste hobby – den levende musik. Har man talent for sang og musik, er der altid et ledigt værelse i hendes villa – gratis! – Også for elevatorfører Gogol og havemanden Texas. Begge lider de af ulykkelig kærlighed til en anden beboer, Solvejg. Ind i dette herlige menageri kommer nu Jon Dagerman, som er søn af den rige tømmerhandler Dagerman. Jons altopslugende interesse er musik, og han vil aldeles ikke overtage fars forretning. Men farmand har en klemme på ham, for fars bror er sagfører Dagerman – og han styrer villaens meget dårlige økonomi. Som sønnen Jon ses tressernes top-dressman Frede Heiselberg.
1962
lørdag 31. august

00:10
Lykkevej Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Overklassehustruen Sara, må pludselig klare sig selv, da hun opdager, at hendes mand har en affære med en yngre kvinde. Sara flytter fra den store liebhavervilla i Hellerup til et mindre hus i middelklassekvarteret på Lykkevej i Valby. Herfra må hun påbegynde en ny og mere ydmyg tilværelse. Her bliver hun imidlertid en ufrivillig katalysator for spændingerne naboerne imellem. Ægteparret Sus og Bo har problemer med samlivet og betror sig hver især til Sara, alt imens charlatanen og salsaentusiasten Holger har et horn i siden på Saras nabo Robert , fordi denne roder på fortovet og spiller elguitar om natten. Sara derimod drages af den tillukkede Robert, og langsomt indleder de to et varmt forhold. Men kan Sara skabe sig fornyet lykke uden fortidens indblanding?
2003
mandag 24. juli

00:10
Lynet Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Peter Malberg spiller en arbejdsløs skuespiller med en snedig plan… Efter lange, trange tørketider uden jobs og mad på bordet henvender han sig til et filmselskab og udgiver sig for at være den netop undslupne boretyv, “Lynet”. Instruktøren øjner en unik chance for at skabe en sand filmsensation og tilbyder ham straks en fed filmrolle. Men det rigtige “Lyn” er lige om hjørnet…
1934
mandag 11. december

00:10
Lyntoget Film Dansk, Thriller
Læs omtale
En udbrudt fængselsindsat, en bankrøver og en almindelig jysk pige mødes i lyntoget… Små fejltagelser, små tilsyneladende ligegyldigheder, rene tilfældigheder og skæbnens altid lunefulde spil bevirker – i langt de fleste film – at de skyldige fanges, dømmes og fængsles. Men disse ovenstående situationer kan også bevirke det modsatte! Og den perfekte forbrydelse – den perfekte flugt – bliver en realitet. SAGA’s idémand og manuskriptforfatter, John Olsen, fik ideen til “Lyntoget” da han så overskriften i en avis i 1949: “En farlig forbryder flygtet fra fængsel!” John Olsen fulgte nøje jagten på fangen, men da resultatet udeblev, sagde han til sig selv: Selvfølgelig. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Hvad ved vi iøvrigt om alle de forbrydelser der lykkes, og som derfor aldrig kommer til offentlighedens kendskab?
1951
onsdag 25. januar

00:10
Lyssky Transport Gennem Danmark Film Dansk, Drama
Læs omtale
Spændingsfilm om en lidt godtroende vognmand, der påtager sig skylden for at have transporteret metaller til østeuropæisk våbenindustri gennem Danmark. Handlen går ud på, at han, hvis han dækker over smugleriets bagmand, efter en mindre fængsels-straf vil kunne få en dusør. Da han efter udstået straf ikke får sine penge, tager han en helt rimelig hævn og afslører bagmanden.
1958
lørdag 12. oktober

00:10
Madklubben Film Dansk, Drama
Læs omtale
Marie, Vanja og Berling har kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres. Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus i Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet. Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på og at det aldrig er for sent…
2020
fredag 2. maj

00:10
Mafiaen – det er osse mig Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Det var filmsucces’en “Mig og Mafiaen” der skabte stor- og charmesvindleren Viktor “Viffer” Hansen. I denne film er han faldet så godt til som medlem af den italienske mafia, at selveste “godfather” Don Luigi vil have ham gift med sin yndlingsdatter, Donna Elvira. Elvira har en skønhed og en stemmepragt, der ka’ få en mand til at stikke a’ hjemmefra – uden aftensmad. – Og det gør Viffer! – Hjem til København hvor han flux sælger Rundetårn og “Frk. Fyn” til en oliesheik. En sådan “handel” ka’ kun la’ sig gøre, hvis man er medlem af mafiaen. Det vil Viffer ikke være mer’, så han må betale. Enten Donna Elvira – for livstid, eller dø – for livstid, eller 10 millioner dollars! På Valdes kirkeblads- og pengeseddeltrykkeri finder Viffer en løsning. – Alt imens huse, biler, folk og andet løsøre bortsprænges ad libitum.
1974
fredag 18. juli

00:10
Majorens oppasser Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Dirch præsenterer sig denne gang i en ny rolle, ikke ny som skuespiller, men som medproducent i filmen. Omkring sig har Dirch den herligste stab af medspillere, Ove Sprogøe som majoren, en figur som Sprogøe har taget lige på kornet, Judy Gringer – hendes første virkelige hovedrolle i en dansk film, mere indtagende end nogensinde, Ebbe Langberg, Sigrid Horne-Rasmussen, Paul Hagen, Hanne Borchsenius og Ghita Nørby.Og handlingen – der sker noget, ja meget, en herlig cocktail af lidt spionageri, hemmelige rakettegninger og Dirch som soldaten, der ikke rigtig kan følge trop og derfor ender som alle tiders oppasser for en ligedan major – og så er der lagt op til den mest forrygende farce, hvor alle boltrer sig på livet løs.
1964
tirsdag 1. november
00:00
Malous jul Film Dansk, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=mTJ8TLzC0Sk” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Malous jul” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Malous jul – det handler den om
Malou (Karla My Nordquist) kommer i familiepleje hos det juleglade par Bibi og Leif på den lille ø Lunø. Men Malou hader både julen, øen og plejeforældrene – og situationen bliver ikke bedre, da Malou opdager at den hidsige lille gårdnisse Nils (Lars Ranthe) vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen. Hun laver en pagt med nissen om at lave så meget ballade, at hun bliver smidt væk – men da hun fortryder det og ikke vil væk fra øen alligevel, kan pagten med nissen ikke ændres igen. Hvad gør hun nu?
Medvirkende: Malou: Karla My Nordquist, Bibi: Jytte Kvinesdal og Leif: Ulver Skuli Abildgaard Desuden medvirker: Nils: Lars Ranthe. Jeppes mor: Katja Holm. Janne: Sofie Stougaard. Manuskript: Claus Bjerre og Frederik Meldal Nørgaard. Instruktion: Claus Bjerre.
mandag 2. oktober

00:10
Man Elsker Kun Een Gang Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Peter Søborg og Susanne har været lykkeligt gift i en måned. Han er postbud, men meget stemmebegavet og har i et par år medvirket som korherre i Alhambra Teatrets operetteforestillinger. Peter og navnlig hans søde lille kone har stolte fremtidsdrømme, og deres fælles ven, den gamle påklæder Kragelund, som bor i samme hus, tror også på Peters evner. Der skal være premiere på operetten “Stjerneskud”, og Peter håber at kunne komme i betragtning. Men det skal vise sig ikke at være helt let…
1945
torsdag 11. juni
00:01
Mand op! Film Dansk, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=cbgLaJq8GGA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Mand op!” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
En lille gruppe mænd har fået nok! Kvinderne har fået for meget magt – de har domineret samfundet alt for længe, har overhalet mændene indenom og gjort dem ufrivilligt barnløse. Rasmus har derfor startet den hemmelige undergrundsgruppe Mand Op.
fredag 22. august

00:10
Manden på Svanegården Film Dansk, Komedie
Læs omtale
Morten Korch skrev sin roman i 1955, men i filmen er vi i 70’erne. Ejeren af ‘Svanegården’ er i vanskeligheder, og skurken Jeppesen vil med ufine midler narrre gården fra ham. Og ikke nok med det – han vil udstykke jorden til tyskerne. Det får han naturligvis ikke held med. De gæve benzin-chauffører sørger nemlig, sammen med det til lejligheden tilkaldte ‘gamle’ feriebarn, for, at skurkens planer forpurres. Susse Wold og Bodil Udsen støtter med ynde og gennemslagskraft de gode kræfter, og filmen, instrueret af Ib Mossin, kører i sikker, tempofyldt stil mod sin forudsigelige slutning. Ondskaben har ganske enkelt ikke en chance i Korchs univers. Heldigvis.
1972
fredag 7. november

09:00
Mango Film Dansk, Drama, Komedie [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=wAEV4g7ym0o” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Mango” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Det romantiske komediedrama Mango er en ny dansk Netflix original film af Mehdi Avaz. Nu er traileren offentliggjort og det er fra 7. november at du kan streame filmen med Josephine Park og Dar Salim på Netflix.

Udover de to kan du også opleve navne som: Josephine Park, Dar Salim, Josephine Højbjerg, Sara Jiménez, Paprika Steen, Anders W. Berthelsen, Sebastian Jessen, Lise Baastrup og Ninton Sánchez i filmen.
Mango – det handler den om
Den ambitiøse hotelchef Lærke (Josephine Park) sendes til Málaga for at stå i spidsen for et luksushotelprojekt, der skal opføres midt på en idyllisk mangoplantage. Men projektet møder modstand, da Alex (Dar Salim), den danske ejer af farmen, nægter at sælge. Med sig har Lærke sin datter, Agnes (Josephine Højbjerg), som håber på en sjælden ferie med sin travle mor – men ferien tager en drejning, ingen af dem havde forudset. Mens følelser vokser, og grænser testes, må de alle træffe valg, der kan ændre deres liv for altid.

