Dansk

Socialrealistisk folkekomedie om en pige fra provinsen, der kommer til København med fire-toget for i storbyen at møde en række sølle, men på bunden ganske godmodige, mennesker i et saneringsmodent københavnsk kvarter. Ulla Lock er den unge pige, som Peter Malberg har et godt øje til. Karl Stegger, Lily Broberg, Ove Sprogøe og Preben Lerdorff Rye er også med i det farverige hold af stenbro-borgere, som ihærdigt kæmper for at undgå, at deres hyggelige kvarter bliver ofret på grund af kynisk byplanlægning. En komedie med en vigtig snert af nok så alvorlige, sociale problemer.

1957

1966

En erindringsfilm fra besættelsen, der handler om familielivet og først og fremmest en 15-årig dreng og hans verden. Bag hans glæder, sorger og forelskelser ligger krigen som noget fjernt, halvt uvirkeligt. Det er restriktioner, der præger hverdagen, og det er kun i fantasien at de drabelige kampe udkæmpes, og de store sejre vindes.

1966

1937

Det andet offer,  har Trine Dyrholm på rollelisten. Filmen er instrueret af debutanten Zinnini Elkington og har Özlem Saglanmak i hovedrollen som lægen Alexandra, der under en hospitalsvagt foretager et tragisk fejlskøn.

Det andet offer – det handler den om

Vi følger den dygtige læge Alexandra, der under en hektisk vagt på neurologisk afdeling påtager sig et ekstra ansvar. Men hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie. Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alexandra tage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed.

1944

Studenterkammeraterne Eigil og Arne lever det søde studieliv. En aften i Tivoli i en beværtningshave ved rutschebanen træffer de et par pigebørn, Irene og Ella. Arne forstår snart, hvor det bærer hen, og går efter at have advaret Eigil, som dog kun har et skuldertræk tilovers for vennens moralske skrupler. Nogen tid senere erfarer Eigil, at han har fået gonorré. Han og konen har været gift i en halv snes år og har altid haft det udmærket med hinanden. Men nu er der en stor risiko for, at han både har smittet hende og ikke kan få børn…

1944

Bodil Kragh, en sød og frisk ung pige, bliver henrykt, da hun hører, at hendes gamle flamme Carsten vender tilbage til byen, og hun og Carsten aftaler, at de aldrig mere vil gå fra hinanden. Bodil får imidlertid ikke lov til at være glad og ubekymret ret længe, idet hendes chefs søn Hugo, en døgenigt og pigejæger, benytter enhver lejlighed til at nævne, at han mener, at der foreligger mulighed for, at hun bliver moder til hans børn. Da Bodil siden erfarer, at hun er gravid, er hun bange for, at dette vil ødelægge hendes muligheder med flammen Carsten.

1943

1943

Storfabrikanten, ingeniør Steen Andersen, er en mægtig mand. Et stort personale springer på hans mindste vink, han er vant til, at enhver af hans ordrer bliver udført, og han kender overhovedet ikke til at blive sagt imod. Men pludselig får hele hans regelmæssige tilværelse et grundskud, og årsagen er en ung yndig pige til hest i Dyrehaven. Steen Andersen har flere gange mødt hende på sine morgenrideture. Men hvordan kan han lære hende at kende?

1943

1971

Ægteparret Hansen lever godt og rart i Århus – men så skal Hansen pludselig på kongres.Han falder i røverkløer hos friske fyre- og har nødvendigvis også sekretæren med. Der er fest og ballade på kongressen. Og det bliver kun sjovere af,at fru Hansen beslutter sig for også at deltage. Sammen med hus vennen Morten sejler hun til hovedstaden… Og så starter løjerne for alvor!

1968

Ægteparret Hansen lever godt og rart i Århus – men så skal Hansen pludselig på kongres.Han falder i røverkløer hos friske fyre- og har nødvendigvis også sekretæren med. Der er fest og ballade på kongressen. Og det bliver kun sjovere af,at fru Hansen beslutter sig for også at deltage. Sammen med hus vennen Morten sejler hun til hovedstaden… Og så starter løjerne for alvor!

1968

1956

Hvem bestemmer, hvor skabet skal stå i et ægteskab? Filmen begynder med tre muntre flyttemænds, Karl, Fredrik og Lasses kvaler med et pompøst skab, fordi en bogholder og hans kone ikke kan blive enige om, hvor det skal stå. Naturligvis bliver de omsider enige. Fru bogholder er nemlig den, der bestemmer. Da de tre staldbrødre kører flyttebilen væk, kører de en ung pige ned. Hun hedder Lone og er netop datter af den bogholder, de flyttede for, og hun kommer på hospitalet med et brækket ben. Kærligheden har dog også meldt sig på banen…

1954

Her får du Peter Schrøders mesterlige filmatisering af Hans Scherfigs satiriske perle med et tindrende veloplagt hold af skuespillere. En gruppe gamle elever mødes 25 år efter deres eksamen og mindes deres skoletid. For de fleste var det en ulykkelig tid, fyldt med hård disciplin, udenadslære og sadistiske lærere. Værst af alle var lektor Blomme, som spilles af Frits Helmuth.

1993

DR vil søsætte en ny tradition i denne påske. Ny dansk familieserie skal vises alle dage i påskeugen og gerne blive en ny tradition. I modsætning til julekalenderen, hvor julen som højtid er central for serien, er det dog ikke planen med det nye tiltag. Her handler det udelukkende om, at serien kom til at ligge fast i påskeugen.

– Fiktion til hele familien er en af de ting, vi i DR satser på fremadrettet, og her passer ’Det Forsvundne Ravkammers’ tone og indhold perfekt ind. Påsken er samtidig en højtid, som vi gerne vil skabe nye traditioner omkring i forhold til at samles som familie. Det håber jeg, at danskerne vil tage godt imod, siger DR fiktionschef Henriette Marienlund.

– Til næste år vil vi bygge videre på dette års julekalender ’Julehjertets Hemmelighed’ og videreføre det univers. Så ideen om fast fiktion i påsken er en indsats, som vi har tænkt os at holde fast i fremadrettet, siger Henriette Marienlund.

Fans af 80’er hits som ’Indiana Jones’ eller danske ’Guldregn’ skal gerne kunne genkende og glæde sig til den grundfølelse, man med serien ’Det Forsvundne Ravkammer’ vil ramme. For med en god blanding af aktion i højt tempo, spænding og humor, håber DR at kunne samle både forældre og børn med en serie, der appellerer til både store og små.

Det Forsvundne Ravkammer – Sådan vises den

’Det Forsvundne Ravkammer’ består af otte afsnit, der bliver vist hver dag fra den 10. til 17. april klokken 20.00 på DR1. Serien vil også ligge med et nyt afsnit dagligt i påskeugen på DR’s streamingtilbud DRTV.

Det Forsvundne Ravkammer – det handler den om

Seriens omdrejningspunkt er Niels og storesøster Nanna, der skal flytte fra den trygge landsby i Nordvestjylland, fordi den lokale skole skal lukkes. Niels kommer på sporet af en forsvunden skat nede i en glemt tysk bunker fra Anden Verdenskrig. Sammen med vennerne Tania og Charly, storesøster Nanna og hendes venner Louise og Johannes begiver de sig ind i dybet efter skatten. De håber, at skatten, kan hjælpe dem med at redde skolen. Vejen er dog fuld af farer, og måske er skatten for længst forsvundet. De er samtidig ikke de eneste, der leder efter skatten, og eventyret bliver hurtigt meget mere farligt, end de havde troet.

’Det Forsvundne Ravkammer’ er instrueret af Søren Balle, der også er hovedforfatter. I de bærende roller er: Bertil Smith som Niels, Marinus Refnov som Charly, Cecilia Loffredo som Tania, Safina Coster-Waldau som Nanna, Tobias Burø som Johannes, Ella Isabel Camara som Louise, Peder Holm Johansen som Godsejer, Joen Højerslev som Erik og Jonas Schmidt som Jan.

Gårdejer Hans Sværke har på grund af spillelidenskab bragt sin gård på fallittens rand og åbner derved muligheden for den rige proprietær Karius til at nå sit mål – at overtage gården. Men sognefoged Mikkelsen kautionerer og redder i første omgang Sværke, som så forpagter gården. Sværke dør, og hans dygtige søn Niels, overtager forpagtningen. Han og røgterdatteren, Grethe, er glade for hinanden, og Niels får sat igennem at hun bliver ansat på gården. Men Karius’ datter, der er forelsket i Niels, brænder af jalousi og overtaler sin far til at udnytte Niels’ svære økonomiske situation og overtage gården. Det ser sort ud for Niels, der er trængt op i et hjørne af den rige proprietær. Men en dag under pløjningen ser han noget glimte i mulden.

1951

1953

Drama, der sætter det brændende ønske om at få børn i relief. Lisbeth Movins barnløshed bliver afhjulpet af Hans Kurt, men de stifter ikke familie. 17 år senere kommer datteren (Elsebeth Knudsen) ud for et færdselsuheld og skal have blod af sin fars sjældne type for at overleve. Hun er imidlertid vokset op i forvisningen om, at hendes far er en anden. Problematikken er her præget af 50’erne, hvor sædbanker og villige donorer hørte en fjern fremtid til – i hvert fald moralsk og etisk. Krisen kan derfor siges at være tidsrelateret, men ikke desto mindre i sin grundsubstans ganske aktuel og vedkommende.

1953

1947

En ung, ihærdig Røde Kors-læge (Poul Reichhardt) får en lille østrigsk pige anbragt som ’Wienerbarn’ hos en dansk familie, der har kapacitet og overskud til at hjælpe krigens mange ofre. Det er en oplysningsfilm, der ikke lægger skjul på, at dens formål er, at interessere danskerne for at støtte Røde Kors’ arbejde. Men den sætter også fremmed-hadet under anklage, og som sådan er den, trods sit tidstypiske (1949) grundlag, (sørgelig) aktuel den dag i dag.

1949

Den forhenværende, seriøse skuespillerinde, Elsa Bruun, har nu slået sig på den lettere operette. Hendes nedtur skyldes primært dårlig samvittighed over, at hun i sin tid svigtede sit syge barn til fordel for karrieren. For at straffe sig selv leverer hun nu metervarer fra de skrå brædder i det ydmyge ’Tempelteater’. Da hun får mulighed for at tage sig af en teaterarbejders moderløse, døende barn, får hun igen øjnene op for livets sande og grundlæggende værdier.

1935

Den forhenværende, seriøse skuespillerinde, Elsa Bruun, har nu slået sig på den lettere operette. Hendes nedtur skyldes primært dårlig samvittighed over, at hun i sin tid svigtede sit syge barn til fordel for karrieren. For at straffe sig selv leverer hun nu metervarer fra de skrå brædder i det ydmyge ’Tempelteater’. Da hun får mulighed for at tage sig af en teaterarbejders moderløse, døende barn, får hun igen øjnene op for livets sande og grundlæggende værdier.

1935

Umiddelbart før Stig Lommer startede ABC Teatret, i 1949, skrev han dette herlige lystspil. Han skriver selv i filmens program: “Det er min anden film, og jeg håber ikke, det også bliver min sidste. – Og jeg håber heller ikke, De håber det – forhåbentlig ikke”.

1949