Re:Netflix køber garanti for båndbredde
tommy sagde
Indtil nu har “net-neutralitet” for de fleste været helt naturligt. Eller med andre ord: alt trafik skal ledes gennem internet udbydernes netværk uden at tage hensyn til, hvem der er afsender eller modtager. Jf. Politiken fylder Netflix på visse tidspunkter op mod 30% af båndbredden på den amerikanske del af internettet. Det har fået internetudbyderen Comcast til at kræve penge af Netflix for at streame tv i den høje kvalitet til kunderne. Altså en slags told på datapakker fra Netflix. I nedenstående artikel kan man læse, at Netflix nu er gået med til at betale (vist ikke uden kamp).Til trøst: Det burde ikke ske i Danmark (eller EU), hvor ny lovgivning vedr. net-neutralitet er på vej. Heldigvis var der i sin tid ingen teleselskaber, der turde spærre for Skype, så mon ikke vi slipper i Danmark…
Kilder:
http://www.version2.dk/artikel/netflix-indgaar-aftale-med-isp-om-adgang-til-baandbredde-56431
Man skal ikke tro alt man læser i aviserne.
Det har altid kostet at tilslutte sig internettet uanset om man er firma og indholdsleverandør eller forbruger. Når man køber en adgang af en vis hastighed er det kun hastigheden man køber.
Det har ikke noget med netneutralitet at gøre, at man skal betale for sit forbrug. Netneutralitet er i første række noget med at give uens service for samme ydelse (eller slet ikke at tilbyde nogen ydelse til visse indholdsleverandører).
Det er helt afgørende for, at streaming kan virke i større omfang, at ikke hvert eneste fjernsyn skal have sin egen datastrøm helt fra fx Netflix’s hovedkvarter. Det er helt nødvendigt, at hovedparten at forbindelserne er fra frremskudte servere, således at den høje bitrate og de mange forbindelser stort set kun går en meget kort vej ud til den enkelte kundes access-linie.
Lars