Re:MUX 8 – hvilken kanal forventes den taget i brug på i Kbh på VHF båndet??
DTT sagde
Hej,Jeg skal til at lave en helt ny installation i Skåne hvor jeg gerne vil tænke lidt på fremtiden, og dermed også på MUX 8 som jo skulle være lige rundt om hjørnet.
Er der nogen der konkret ved, hvilken VHF kanal den bliver lagt på fra Hove/København?
Mener at have læst, at det med 99% sikkerhed bliver kanal 6, men er der nogen der med garanti ved, hvilken kanal/frekvens den bliver lagt på??
Kanal 6 giver meget god mening, da Hörby ligger på kanal 10.
Årsagen er, at når jeg alligevel skal sætte en masse antenner op, og laver plads for denne MUX i systemet, så vil jeg gerne vide præcist hvilken kanal den ligger på, for dermed også at kunne sætte en kanalskåren antenne og forstærker/filter med det samme, så slipper jeg for at skulle kravle derop og rode med det igen igen om ½ – 1 år.
Mvh
Anders
Kanalerne er tildelt landene i ITU region 1 ved en aftale lavet i 2006 i Geneve – derfor kaldet GE06.
Her er Danmark tildelt kanal 6 på Sjælland og Lolland-Falster, kanal 7 på Fyn/Syd-/Sønderjylland. kanal 5 i Øst/Nordjylland og kanal 10(lodret) i Thy/Viborg/Videbæk. Endelig er kanal 9 tildelt Bornholm.
Du kan se informationerne her http://erhvervsstyrelsen.dk/frekvenser_tv
I Sverige er man tildelt kanal 10 til Skåne, kanal 8 i Blekinge og kanal 7 i Halland. Derudover er en del af VHF frekvenserne tildelt DAB/DAB+ kanaler.
Der kan laves ændringer, men så skal de omliggende lande give deres OK (DK, SE, PL, DE).
Mux 8 skal ikke blot vedtages, man skal også finde nogen, der vil betalte nye VHF sendeantenner og forbrugerne skal være villige til at installere VHF antenner og samle VHF og UHF signalerne – evt. anskaffe en ny forstærker.
Det kan let tage en del tid, før den kabale går op.
Danmark og Sverige kan faktisk få 2 VHF fjernsynsnet. Hvis VHF kanal 9 ikke anvendes på Bornholm, kan den anvendes i hele Skåne, Halland og Blekinge. Ligeledes kan kanal 10 (nu Skåne) også anvendes i Halland. I Danmark kan kanal 6 – med lidt hensyn til Holland – også anvendes i samme område som kanal 7. Ligeledes kan kanal 7 også anvendes på Sjælland. Tilbage er Bornholm, der kan dækkes med mindre (svage) UHF sendere i de eksisterende master. Derved vil Bornholmerne undgå VHF antenner og stort set alligevel få god dækning.
Men dette er ikke et officielt forslag – bare et forslag til at skaffe mere VHF kapacitet og dermed en udvidet begrundelsen for og økonomi i at anskaffe VHF udstyr – både til senderne og hos seerne.
Det sidste, der er sket, er at Sverige har forlænget 5 DTT mux licenserne til 1 april 2020, men kun forlænget de to sidste svenske DTT muxer til april 2017 – det er kun 3 år. Den svenske regering har besluttet af frigive frekvenserne 694-790 MHz til mere mobilt bredbånd fra engang i 2017. Der er lignende tanker i Danmark, men mig bekendt ingen endelig politisk beslutning endnu.
Måske vil man forsøge sig med lokale ‘bytte UHF kanal’ for at få 5 UHF muxer u hvert land. Den rigtige løsning er naturligvis, at gentage GE06 og så bruge planparametre, der fuld udnytter den langt bedre DVB-T2 standards muligheder.
Det vil betyde at DTT vil blive presset til at udnytte de færre UHF kanaler bedre, og desuden forsøge at udnytte VHF båndet bedre. Der vil helt klart også blive mange ønsker om at skifte til både DVB-T2 og den nye HEVC/H.265 video kompression. Det bliver ganske enkelt et spørgsmål om at kunne levere et konkurrencedygtigt antal HD kanaler over DTT eller slukke DTT nettet helt.
Hvis DTT ikke kan levere både kvalitet og et rimelig udvalg, så dør DTT.
Lars