[evilguy]

martin sagde

Så det du siger er, at hvis skiftet først var sket senere, så skulle de ikke have informeret om MPEG-4? Som du selv skriver, var det forventet i 2012. Der er ingen tvivl om, at det ville ske – det var blot ikke besluttet, om det var 2012 eller 2013 – eller måske senere. Tidspunktet er helt og aldeles ligegyldigt efter min mening.

evilguy sagde
Mange i detailbranchen fortalte faktisk også kunderne om MPEG4, når de solgte MPEG2 udstyr, men de glemte at sikre sig selv i hoved og røv ved at påføre advarslen på kundernes faktura, og bede kunden underskrive fakturaen, så de kunne bevise, at de var informeret om MPEG2 problematikken.

Selvfølgelig er det ikke nødvendigt at skrive det på en faktura. Men de forhandlere der åbent skrev det på specifikationerne, havde ingen problemer. Men dem der fortsat reklamerede med se DR1 og DR2 digitalt – og solgte et MPEG-2 fjernsyn, ja, de dummede sig. Man skal altid sørge for at informationerne er skriftligt i butikken, specielt når et produkt har en begrænset levetid. Jeg husker at der var forhandlere der åbent skrev, at tv’et ikke ville kunne modtage DR i fremtiden, når de skifter sendestandard.

Tidspunktet er ikke underordnet efter min mening og spørgsmålet er om det er kommunikeret tydeligt ud. Omkring MUX2 og Boxer (gatekeeperen) var kommunikationen fra KUM meget tydelig og kunne ikke misforstås.

Spørgsmålet er, om sælger skal oplyse køber om noget, der endnu ikke er helt sikkert. Som Lars skriver, så er det ordkløveri, men netop den gang ordkløveri skabte grobund for en række misforståelser, hvilket i sidste ende gav de såkaldte MPEG2 retsager.

Og jo – der er defacto indført amerikanske tilstande. Praksis i MPEG2 sagerne betyder, at sælger SKAL KUNNE BEVISE at køber er oplyst omkring fremtidige teknologivalg. Og det kan sælger i praksis kun gøre på én eneste måde (der holder juridisk), og det er skriftligt på kunden bon/faktura – eller ved at køber skal skrive under på en særskilte blanket.

Det virkelig tricky er, at sælgeren i teorien også skal forholde sig til købers fremtidige teknologivalg, hvilket er endnu mere forrykt. Hvis køberen på et tidspunkt skifter fra DVB-C til DVB-T2, og sælgeren ikke har oplyst at apparatet er uden DVB-T2 tuner, så fanger bordet også. Sælgeren skal altså tage højde for købers fremtidige brug af TV’et, selvom køberen i købssituationen slet ikke har brug for DVB-T2… og det er det virkelig tossede.