Re:Freesat opsætning?
Når du kan se DR HD, er der ingen grund til at bruge ekstra penge på en kombiboks. Når DR HD “flimre” (pixelerer) skyldes det at tv-signalet ikke er godt nok. Så det vil også ske på en set-top-boks.
Hvis du senere vil have Canal Digital senere, er der to muligheder.
Den ene er at låne en parabolmodtager af Canal Digital, det er normalt ikke den fedeste model, men de virker.
Den anden er at købe en parabolmodtager med Conax-kortlæser. Jeg tør dog ikke sige om der er undtagelser, altså om der er nogle som ikke vil virke.
Det eneste der kan gøre en forskel på antallet af gratis tv-kanaler, som du kan modtage, er selve parabolmodtagerens tv-tuner. Hvis boksen kun har DVB-S tuner, vil du ikke kunne se HDTV. Hvis den har DVB-S2 tuner, vil du kunne se SDTV (standard) samt HDTV.
Selv har jeg ikke det gode overblik over markedet lige nu. (Bo, vi mangler en god oversigt med anmeldelser (Bo er ham som har Digitalt.tv)). Er der andre som har nogle gode forslag til en FTA modtager, som evt. kan bruges til Canal Digital senere?