[reslfj]

fritz sagde

Nu skal jeg ikke gøre mig til et orakel og spå om, hvad kapaciteten er på en IMT (herunder LTE/4G LTE-Advanced) basestation er i 2020, men både den gamle og den ny regering støtter planerne for 100 Mb/s til alle i 2020. Det tyder på at dette i visse områder kun er rentabel med en trådløs løsning, præcis som målsætningen om 10 Mb/s til alle i 2015 (er ikke 100 % på denne deadline). Her kunne de ekstra 50 % spektrum, eller hvor meget det nu går hen og bliver (ved WRC-15 kan de gå lavere end 694 MHz), godt gå hen og blive interessante for teleselskaberne.

Nu er der en vis ovre grænse for kapaciteten af en trådløs kanal med en given båndbredde. Denne kapacitet skal deles mellem alle, der er aktive indenfor samme celle. Man kan lave ‘tricks’  ved fx, at lave signalet retningsbestemt,  og man kan fx anvende flere antenner i MIMO mode, men  især i UHF området er antenner naturnødvendigt større end til højere frekvenser. Det sætter visse snærende grænser for mulighederne. 

Men uanset hvad, så kan 700 MHz båndet kun bidrage med godt 50%  ekstra <1 GHz kapacitet, men ikke nogen ny virkning/dækning.   Der er også hos mange ‘gadget freaks’, hos marketingfolk hos teleselskaberne og desværre også hos politikerne en helt overdreven fokus på max hastigheden. Økonomisk set er det dækningen og den nødvendig samlede kapacitet for ‘need to have’ opgaver, der er af afgørende betydning. 

Der er alt for mange ‘skoledrenge’ der vil ‘streame’ gratis – men det har absolut ingen værdi  for samfundet (læs for alle os andre).

Det er landmandens staldmålinger, det er min pace-maker og mit blodsukker, det er min bils motor , det er søgninger til mine børns  historie-stile og deres geografiopgaver, det er  fakturaer til mine kunder og adgang til min netbank, ja det er E-post til og fra alle offentlige myndigheder og det er meget mere. Der er det der  er helt nødvendigt  for at kunne opretholde andet end de større byer. 

Men det er ikke nødvendigt med en mere eller måske især mindre lovlig  medie-download.  

Auktionerne i Frankrig og Tyskland af 800 MHz viste utrolig stor interesse fra teleselskaberne og dermed også et gigantisk afkast til staten. I Frankrig indbragte salget af 800 MHz båndet til LTE/4G brug over 2,6 mia euro. Jeg tror det er en god motivator for at de enkelte lande i Europa gerne vil prøve dette med endnu et bånd. Derudover har ITU forudsagt, at der skal bruges op mod 1720 MHz båndbredde inden 2020 får at klare forbrugernes krav. Skulle Danmark ikke ønske at bruge 700 MHz båndet til IMT, så kan de stadig blive pålagt at fritlægge båndet igennem EU-lovgivning, som tilfældet er med 800 MHz båndet der skal benyttes af samtlige EU lande til IMT inden 2013, med mindre de søger om dispensation og har en god grund til dette. 

Pengene, der betales fra teleselskaberne til staten, er ikke udtryk for noget afkast, men for en vis fordeling af de indbetalinger, som tele-kunderne foretager for deres mobile bredbånd.  At betragte det som et afkast, er en meget for simpel privat-økonomisk  kassetænkning  

Den egentlige værdi er den forøgelse af produktiviteten i samfundet i almindelighed og måske særligt omkring  leverancer af nødvendige serviceydelser – hos os ofte leveret som offentlige ydelser.  som IT i alt og overalt skulle gøre mulig –  

700 MHz båndet  kan kun overgives til LTE, hvis Danmark indvilger. Det er grundlæggende en ITU sag. Men der skal muligvis kun en minister og/eller  et europa-udvalg, der sover i timen,  før fælden klapper.  Desværre går der ofte politiker mode i sådant . Måske fordi solid faglig viden ikke er alle beslutningstageres stærkeste side.

800 MHz båndet blev af EU først overført til LTE, efter en høringsprocess (med flere emner bla også DVB-T2 og MPEG-4*). Her gav ministeren og folketinget sit samtykke. Jeg mener også, det blev vedtaget i EU parlamentet.

At det ville have givet mange problemer for Danmark, at optræde som ‘Rasmus modsat’ , når både Sverige og Tyskland klart ønskede 800 MHz båndet til 4G/LTE og det i øvrigt også for os selv giver megen god mening – er en helt anden sag.

Ethvert land og enhver klog person vælger sine kampe med omhu – og  denne sag var  helt meningsløs at kæmpe for. 

*Men bla DVB-T2 og MPEG-4 forblev udenfor EU regler, i første række fordi overgangen hertil alligevel ville ske ret hurtigt og fordi timingen bedst besluttedes i de enkelte lande.

Jeg kan dog stadig ikke se at det skulle være muligt at dække hele landet, eller for den sags skyld hele Syddanmark med blot et SFN, i hvert fald ikke i en 7 eller 8 MHz raster, hvor guard intervallet ikke tillader mere end 160 km mellem hver site?

Nu er det sådan med et SFN, at der er samarbejde mellem de signaler, der modtage indenfor guardintervallet (og lidt udenfor), medens signaler, der ankommer senere, vil blive opfattet som støj.  For en 7 MHz VHF bånd III mux svarer et guardinterval på 1/8 til  153 km, men faktisk kan man  ‘equalisere’   sådanne DVB-T2 VHF signaler med indtil 182 km/608 usek afstand.  Signaler, der modtages fra endnu fjernere sendere, er meget svage og desuden er jorden ganske rund på disse afstande.  VHF bøjer lidt bedre end UHF, men sendes typisk også fra lidt lavere master.  

Var det ikke for samspillet mellem Århus, Hedensted  og Jyderup – og alt det vand der imellem – så kunne man forestille sig, at et guard interval på 19/256 – 91km/304 usek – kunne have været nok.

Der er så Bornholm tilbage, men her kan man med DVB-T2 lave flere meget robuste  muxer, der sender så omvendt sender så svagt, at  Polen og Tyskland uden tvivl kan godkende det.  I Belfast, Nordirland fx sender man således hovedkanalerne fra selve Irland, med en mux, der har en kapacitet på ca 15 Mbit/s og så sendes med under 1/10 effekt.

Er der her tale om DVB-T eller T2? Jeg kunne godt forestille mig at dette ville være en rigtig god måde at distribuere DTT på, ikke bare på Bornholm, men i hele landet. En masse små sites med lav effekt, men med de gode egenskaber fra LDPC i DVB-T2, skulle man nok kunne dekode signalet, selv ved brug af 256-QAM. I sidste ende er det jo bare et spørgsmål om planlægning.

DVB-T2 naturligvis!  Alle er i øvrigt enige om, at  DVB-T er uegnet til VHF III og med kun de eksisterende master slet ikke kan bygges. DVB-T opretholdes udelukkende fordi, der ikke er nogen, der tør sige til antenne seerne – “snydt, vi skifter alt og alle til DVB-T2”.  Det er en anden sag, når man åbner nye frekvenser. Om måske 2 år er der også kun gamle fjernsy uden DVB-T2 (og nogle nye købt af de rene idioter – og de tæller ikke med). Så flytter det meste/alt over en kort periode  til DVB-T2. 

Det er mere et spørgsmål om status på HEVC, hvornår man melder endeligt ud – tror jeg.

Det er i almindelighed meget dyrt med flere master til flere sendere, men det dyreste er nok,  at lave særlige statmuxer for – på Bornholm – at fordele 2 VHF muxer over 3 eller 4 super robuste UHF muxer.  Skal der sendes fra flere master vil det nok også være nødvendigt at sende de eksisterende 5/6 muxer fra de samme master.

I Finland anvender DNA  – et mobiltelefonselskab – (nogle af) sine mobil master til at sende DVB-T2, men har var valget mellem lidt flere sendere og egne master eller en dyr masteleje på de eksisterende store master.

På Bornholm er der – udover Rø (hvor der er to master) – allerede mellemhøje master ved Rønne (sendte DR2, men pt. ikke DTT), Nexø, på Hammeren og  ved Gudhjem.

Vi taler stadigvæk om ret få ekstra master og ret få og små ekstra sendere – for i rimelighedens og retfærdighedens navn at skaffe hele landet (og Sverige) spektrum til ikke én men to VHF bånd III muxer.  

Ser heller ikke anden løsning end replanlægning af UHF 470-694 MHz og måske også VHF bånd III, skulle 700 MHz overgå til IMT. Tror også broadcasterne skal indstille sig på at DVB-T2 er vejen frem og at High-Power High-Tower er en sagablot, men det vil kun tiden vise.

Der er mange, som vil snyde og kun tilpasse GE06 planen – det er svært, nu har vi jo lige laver GE06, ST61 har holdt i 50 år etc etc.  – Der er mange der ikke blot er konservative – de er også dovne og reaktionære – hvad der er værst er ikke let at afgøre – men slemt er det. 

Det med at ønske sig tilbage til fortiden – der er der ingen fremtid i. Det med at sige – jeg kan ikke følge med – stop jeg vil af – det går da helt galt. Tingene skal overvejes grundigt, men  det er tusinde gange vigtigere med ‘hvorhen vi skal nå’  end ‘herfra hvor vi står’.   Det sidste er bare meget lettere at erkende, det første og det rigtige kræver evner for både visioner og realisme – det er hyle svært.

Det er imidlertid et helt indlysende krav til broadcasterne, at de hele tiden skal udnytte det spektrum, der tildeles, så effektivt som muligt. Det gælder også mht. energiforbruget. 

Man kan og skal ikke fortsætte med gamle og dårlige standarder for ‘at redde’  gamle CRT fjernsyn med gamle DVB-T bokse hos nogle få.  Nye og effektivt udstyr er jo nu ganske billigt.   

Men de høje master med god sendeeffekt er nu en meget økonomisk måde at skaffe god dækning (næsten) overalt.

   

Lars