Re:Bøvl med signalet
Rysse sagde
Hejsa derude.
Jeg har mig et lille problem med mit antennesignal. Som det er sat sammen nu, så har jeg et kabel, der går hele vejen ude fra min antenne, og ned til mit væg-udtag i stuen. Men i forbindelse med at vores datter skal have sig et fjernsyn på sit værelse nu, så skal jeg have splittet signalet op. Til det formål har jeg en triax 6-vejs splitter, til at sidde oppe på loftet. Den måtte jeg, for ca. 2 år siden, køre signalet uden om. Dengang fik jeg mit signal fra parabol, men af forskellige årsager, blev signalet til sidst så dårligt fra den, at jeg måtte sløjfe splitteren (og i sidste ende parabolen). Jeg har kun de gratis kanaler som det er lige nu, og dem er der ingen problemer med at se. Da jeg så igår satte kablet fra antennen på splitteren, så signalet måtte en tur igennem den, så kunne jeg pludselig kun se dr 1, dr 2 og tv2. Ramasjang, dr k og dr hd var noget værre hakke-sprutte værk. Når jeg prøvede at tage et kabel fra vægudtaget i min datters værelse, og trække det ind til modtageren i stuen, så var dr1, 2 og tv2 heller ikke gode nok til at kunne ses. Jeg fandt en ældre triax forstærker og en net-del dertil, og prøvede at sætte det ind i “ligningen”, men uden held. Faktisk synes jeg kun det blev værre, men jeg er heller ikke sikker på at den forstærker virker mere. Den er tilsyneladende så gammel, at jeg ikke rigtig kunne finde noget om den vha. google Det var i hvert fald meget lidt.
Så er det så jeg gerne ville høre fra nogle af jer, der ved meget mere om det her, end jeg gør, om det er en ordentlig forstærker jeg mangler? Eller måske bare en nyere? Som bonus-info skal det siges, at kablet er fra harald skrald, men det har virket fint førhen, og det gør det jo som sådan også nu, bare uden opsplitning. Afstanden fra antenne til udtag i væggen er trods alt max 25 m. Er der evt. nogle forslag til en forstærker (som ikke behøver at koste det hvide)
Jeg håber jeg har gjort mig forståelig, hvis ikke, så spørg endelig. Mvh Rysse
Glem alt om Århus senderen, Du skal modtage fra Hadsten, og fejlen er sikkert at Din antenne kun lige med nød og næppe kan hive signalet over spærregrænsen, når Du så går gennem en 6 vejs fordeler taber Du mindst 10 db, og det er meget ved dårlige antenneforhold, prøv at koble antennen direkte til tv uden om fordeleren
Mvh Per