Svar til: Langt kabel fra parabol (og andre dumme spørgsmål)

#305333
st1
Deltager

Udover at istemme hvad andre har skrevet her om kabling etc, så tror jeg ikke du behøver så meget cement som f.eks. 0,75mx0,75mx1m (en halv kubikmeter beton vejer omkring 1200 kg!). Jeg har en 120cm siddende på et 60cm rør i beton, og hullet er vel 40x40x90 cm (gætter på lidt over 300 kg). Den har ikke rørt sig en tøddel siden 2012, så det virker fint.

Sålænge hullet er firkantet og omkring 80-100 dybt, tror jeg ikke en sådan klods går nogen steder. Det gør det også nemmere hvis du nogensinde vil pille den op igen – så behøver du ikke en kran…

Vigtigere er nok (som også skrives ovenfor) at du har en fornuftig diameter på røret, hvis du ikke vil have parabolen til at svinge for meget.
Men selvom det skulle stå og svinge en anelse fra side til side, så vil modtagelsen nok stadig virke – åbningsvinkelen på parabolen er stadig stor nok til at give lidt margen, og især Astra er meget kraftig, så lidt variation i signalet betyder ikke så meget.

Det er kun hvis røret eller parabolen kan “twiste”, at det kan gå helt galt.
Så peger parabolen jo ikke mod det samme punkt på himlen længere.
Og hvis røret er rundt og relativt glat, så “klemmer” cementen jo ikke specielt om røret.
Man kan sikre sig mod drejning ved enten

  1. at skrue et (stål-) beslag hårdt fast på røret inden du sænker det i jorden og støber det ind i cement, eller (endnu bedre)
  2. ved at bore hul i igennem røret, og så sætte en stump gevindstang fast med møtrikker, så den stikker 5cm ud på begge sider af røret.

Så kan røret ikke dreje sig i cement-klumpen.

Back to top button