Svar til: dvb-s og dvb-t modtagelse

#163112
C. Johansen
Deltager

Det er et rigtig typisk radio-tv-brancheproblem, du her er blevet fanget i. Man køber et apparat, og fordi man ikke har gennemgået de tekniske data med mikroskop, får man ikke det, man regner med.

Jeg er blevet gjort opmærksom på dette aktuelle problem med manglende mulighed for at blande dvb-t/t2 og dvb-s/s2 af en seriøs og meget vidende sælger hos El-Salg (altså ikke Elgiganten eller Power).

Nu er det egentlig ikke noget, som betyder noget for mig, da jeg alligevel modtager tv – både satellit og kabel – via eksterne modtagere, så jeg er ikke helt sikker på, hvilke fabrikater, der kan det, du efterlyser, og hvilke der ikke kan. Det forekommer mig dog nogenlunde sikkert, at Panasonic’s tv blev nævnt som en mulighed, og disse tv har, så vidt jeg husker, også 2 kortlæsere. Til gengæld tror jeg ikke, at alle de fabrikater, du nævner, kan blande dvb-t/t2 og dvbs/s2.

Du vælger at se lidt tilbage, og tidligere har der også været andre mærkværdige oplevelser.

Hvis man kan huske, dengang man begyndte at sende FM-stereo, oplevede mange, at den FM-stereoradio, man havde købt, desværre ikke havde FM-tuneren i stereo. Man kunne godt høre stereo – fra en pladespiller. Hvis man var heldig, kunne der monteres en FM-stereodekoder.

Så kom der VHS optagere, som kunne optage stereolyd. Men: I begyndelsen var den type optagere ikke forsynet med en tuner, der kunne håndtere stereo. Skulle man optage stereolyden, måtte den hentes via kabel fra et stereo-tv.

Og nu et helt aktuelt problem: Ultra-hd tv uden ultra-hd tuner. Skal disse tv vise ultra-hd tv kanaler, skal  signalet hentes fra en ekstern tuner.

Det blev en længere skrivelse – inspireret af dit – også – lange indlæg

 

 

 

 

 

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard