Stofa

Fortsat fremgang for Stofa

feature stofaStofa fortsætter rækken af gode resultater for 2012. Det netop offentliggjorte resultat for tredje kvartal viser, at kabel-tv selskabet har placeret sig solidt i vækstsporet.

“Resultatet viser, at strategien om at gøre det nemmere for vores kunder virker. Vi har succes, fordi kundeservice, teknikere, salg og markedsføring alle trækker i samme retning”, siger en tilfreds administrerende direktør, Klaus Høeg-Hagensen.

Stofas omsætning i årets første ni måneder blev på knap 984 MDKK. Det er en stigning på 18 procent i forhold til samme periode i 2011. EBITDA for tredje kvartal lyder på næsten 185 MDKK. Det er en vækst på 19 procent i forhold til året før.

“Vi har bare i år fået mere end 10 procent flere kunder på bredbånd – og kan snart skimte bredbåndskunde nummer 200.000. Det viser, at vores fokus på kerneforretningen giver resultater, som lover godt for vores deltagelse i de strukturændringer, der utvivlsomt ligger lige om hjørnet i vores branche”, siger Klaus Høeg-Hagensen.

Resultatet for tredje kvartal kommer kort efter det blev offentliggjort, at Stofas ejere i den svenske private equity fond, Ratos, er blevet enige med SE (Syd Energi) om et køb af Stofa. Denne handel afventer godkendelse i SE’s repræsentantskab og hos de danske konkurrencemyndigheder.

Kilde: Stofa

I samme kategori

Back to top button