YouSeeBranche-Nyt

Forbrugerrådet og Konkurrencestyrelsen ikke tilfreds med YouSee Bland Selv TV

yousee bland selv tvYouSee præsenterede for nylig Bland Selv TV løsning, hvor YouSee kunder frit kan udskifte de 10 kanaler i mellempakken og de 34 kanaler i fuldpakken. De 25 kanaler i den obligatoriske grundpakke kan dog ikke udskiftes, og det faktum at der også er betalings-tv kanaler som TV3, TV 2 og Kanal 5 i grundpakken gør at Forbrugerrådet og Konkurrencestyrelsen vender tommelfingeren ned af.

YouSee er et stykke fra målet“, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Søren Bo Rasmussen, til Politiken. 

Frit valg af tv-kanaler har været en oppe politisk over en række år og var genstand for debat i forbindelse med en undersøgelse af konkurrenceforholdene på tv-markedet, Distribution af TV-kanaler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i 2011. I det nuværende medieforlig er der lagt op til, at politikerne skal se på udviklingen på tv-markedet i løbet af indeværende år og derefter lave en status i i slutningen af 2013 med henblik på at vurdere, om der er behov for et politisk indgreb. Det mener Forbrugerrådet er tilfældet på trods YouSee’s tiltag og derfor opfordrer de politikerne til at gribe ind og indføre reel valgfrihed.

YouSee direktør kan godt følge, at kunderne i en ideel verden skulle kunne vælge samtlige kanaler enkeltvis, men i den virkelige verden kan det ikke lade sig gøre. “Det er en utopi”, siger han til Politiken og fortsætter “Vi kan ikke hive TV2 ud af grundpakken. Det er danskernes mest sete tv-kanal. Jeg tror, det er 95 procent af danskerne, der ser TV2. Hvis vi hev den kanal ud af grundpakken, ville vi påføre kunderne en masse teknisk besvær, for så skulle de have ekstrakort og ekstra teknisk udstyr i form af for eksempel en modtagerboks, fordi vi så blev nødt til at kryptere signalet“.

Måske behøver YouSee ikke at frygte politiske tiltag for mere frit tv-kanal valg. Socialdemokraternes mediepolitiske ordfører, Mogens Jensen erklærer sig i hvert fald ganske godt tilfreds med YouSee’s nye tiltag som han vurderer er noget af det tætteste, du kan komme på et frit valg af tv-kanaler.

Kilde: Politiken

Tags

Relaterede artikler

Back to top button
Close
Close