Flest opdager breaking news på tv
Særligt efter TV 2 News begyndte at sende i 2006, har fænomenet for alvor bredt sig i mediebilledet, hvor også dr.dk bruger betegnelsen flittigt. For eksempel når Pia Kjærsgaard pludselig træder tilbage som partileder i en sen aftentime, eller når der er gidseldrama i Algeriet.
Men hvor og hvordan opdager danskerne i grunden de store nyheder – og har det ændret sig siden 1980’erne, hvor en lignende undersøgelse blev lavet? Det har DR Medieforskning set nærmere på i fire undersøgelser af breaking news, som i alt 4.471 danskere over 15 år har svaret på. Resultatet bliver offentliggjort i rapporten ’Medieudviklingen 2012’, som DR Medieforskning udgiver i næste uge.
Fire begivenheder undersøgt
Udgangspunktet var fire begivenheder i efteråret 2012: Villy Søvndals afgang som formand for SF, Felix Baumgartners spring fra 39 kilometers højde, Barack Obamas genvalg til præsident i USA og Pia Kjærsgaards afgang som partiformand.
”Vi kan roligt slå fast, at danskerne er velorienterede, når det gælder breaking news. De fire nyhedshistorier blev i gennemsnit opdaget af hele 99 procent af danskerne, og de bliver spredt hurtigt. Hele 80 procent havde opdaget nyhederne inden for et interval, som man kan beskrive som ”med det samme” eller ”kort tid efter” nyhedens første optræden i mediestrømmen,” siger medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning.
Da DR Medieforskning i 1986 på nogenlunde tilsvarende vis undersøgte danskernes medieadfærd omkring mordet på statsminister Olof Palme i Sverige, havde 86 procent opdaget det et halvt døgns tid efter den natlige tragedie.
”Den helt markante forskel på 1986 og 2012 er fjernsynets betydning for breaking news. Tv er det førende medie for alle begivenheder i 2012, og det er her, man tydeligt kan se, at meget har ændret sig siden monopoltiden. Hvor blot fem procent i 1986 opdagede nyheden om Olof Palme på tv, er tv som ”newsbreaker” helt oppe på 37 procent i 2012,” forklarer Niels Marslev.
Olof Palme blev skudt en fredag nat, og med til historien hører, at tv-seerne i 1986 først kunne se nyheden på DRs tekst-tv klokken 9.45, hvis de var blandt de ret få, som dengang kunne modtage tekst-tv, og at TV-Avisen havde sin første ekstraudsendelse på skærmen klokken 12.30. I dag går det meget hurtigere med tv-opdateringerne.
Hvor 62 procent opdagede nyheden om mordet på Palme i radioen, var radioen første kilde til de fire nyhedshistorier for gennemsnitligt 24 procent i 2012.
”Tidspunktet, en nyhed breaker, spiller en stor rolle for, hvilket medie, der bliver det første sted, folk hører noget. Man kan sige, at radioen har sin storhedstid om morgenen og ved fyraftenstid, mens nettet har det omkring frokost, hvor tv så sidder på aftenen. Og ingen af nyhederne i 2012 kom frem på en måde, så de gav et oplagt forspring til radioen,” siger Niels Marslev.
Han tilføjer dog, at nettet i mange tilfælde er stedet, som danskerne søger til, når de skal have uddybet en nyhed.
Prins Henriks hund død
Selv om mange nok føler, de er meget hjemmefra hver dag, er det stadig langt størstedelen af døgnets timer, vi tilbringer inden for hjemmets fire vægge. Og i over to tredjedele af tilfældene blev de store nyheder da også modtaget første gang derhjemme.
Det er ikke nogen hemmelighed, at det i mediekredse bliver diskuteret, om der er gået inflation i begrebet ”breaking news”, og hvad der skal til, for at noget kan kaldes det.
Som et eksempel på en trods alt mindre begivenhed, der fik prædikatet breaking news visse steder, har DR Medieforskning også undersøgt danskernes mediemæssige gøren og laden, da det kom fra, at Prins Henriks bortløbne gravhund Evita havde måttet lade livet i en trafikulykke. 58 procent havde hørt om tragedien – altså langt under de 99 procent i snit, som havde opdaget de fire andre historier, der blev undersøgt i 2012.
”Det lavere niveau hænger logisk sammen med, at historien ikke fik noget stort liv i de primære nyhedsmedier. Her var nettet dominerende som ”newsbreaker” for cirka 50 procent, særligt på eb.dk og bt.dk, og siden efterfulgt af tekst-tv og aviser. Nyheden blev spredt hurtigt, men rundt regnet ingen søgte yderligere information, hvilket måske ikke kan overraske, da kun en sølle procent fandt historien om Kongehusets tab vigtig,” siger Niels Marslev.
Kilde: DR
