Branche-Nyt

Felix Smith ny ”Voice”-vært på TV 2

Voice Danmarks største stemme TV 2Gennem de seneste måneder har der været holdt åbne auditions rundt omkring i Danmark til anden sæson af TV 2s store lørdagssucces ”Voice – Danmarks største stemme”. Og netop i disse dage besluttes det, hvilke 80 forrygende stemmer der går videre til skærmen og skal kæmpe om seernes gunst og en pladekontrakt. Det er 80 fantastiske og håbefulde stemmer, der vil stå klar i kulissen – og det samme vil en ny ankermand for showet. Felix Smith er færdig med at stå tidligt op om morgenen i ”Weekend Weekend” og overtager nu i stedet roret lørdag aften på TV 2. En rolle, han ser frem til at skulle prøve kræfter med.

– Jeg er stolt og helt vildt glad over at få lov at skulle stå med styringen af så stort et show som ”Voice”. Jeg fulgte selv med i første sæson og var meget begejstret for det store show, for at opleve den store talentmasse og for det klare fokus på stemmerne, som kendetegner ”Voice”. Jeg vil gøre mit allerbedste for igen at gøre ”Voice” til et fantastisk show, siger Felix Smith.

Felix Smith vært på Voice TV 2
Foto: Agnete Schlichtkrull

Han har sammen med ”Weekend Weekend”-holdet formået at øge TV 2-seningen på weekend-morgener med mere end 50 procent, og TV 2 fortsætter derfor med weekend-morgen-tv i en justeret udgave efter sommer. Morten Resen, som er en af de bærende profiler i TV 2s store OL-dækning i London, skal koncentrere sit virke om ”Go’ morgen Danmark” og om nye programmer på TV 2.

Endnu stærkere sæson af ”Voice”

Også underholdningschef på TV 2, Gitte Madsen, ser frem til den nye sæson af ”Voice” med store forventninger:

– Efter et brag af en introduktion af ”Voice” over for seerne i slutningen af 2011 glæder vi os vildt meget til at sende en endnu stærkere sæson. Nu ved både vi selv, coaches og frem for alt deltagerne, hvad ”Voice” er og kan. Og derfor forventer jeg en rigtig stærk sæson, hvor vi igen kan fokusere på det enorme vækstlag af nye stjerner, som via ”Voice” på TV 2 vælger at vise, hvad de kan.  Det er en fornøjelse at dyrke alle de stærke stemmer, som ellers kan have svært ved at blive eksponeret på tv, siger Gitte Madsen.

De fire coaches offentliggøres ved en senere lejlighed, men én ting er sikker: Der er noget at glæde sig til, når ”Voice – Danmarks største stemme” skydes i gang lørdag 22. september på TV 2. Første sæson af ”Voice” blev i gennemsnit set af 953.000 seere, og det er dermed den mest sete lørdagsunderholdning på dansk tv siden 1999.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard