Canal Digital

Farvel til gebyrer og kortafgift koster

Da jeg kl. 12 mandag modtog nyheden om, at Canal Digital nu ville afskaffe ekstra gebyrer på deres tv-abonnementer, var det positivt nyt. Et begreb som kortafgift er jo reelt en del af prisen, eftersom den jo uundgåelig for de parabolejere, der abonnerer hos Canal Digital eller Viasat for den sags skyld. Flere gange er der da også fra forskellige udbyderes side blevet skruet på kortafgiften knappen for at dække over en reel prisstigning. Det har i hvert fald været svært at tolke det anderledes.

Med nyheden fra Canal Digital får man én pris, der er til at forholde sig til, og det er efter min mening positivt. Men som flere har bemærket, så gemmer der sig for abonnenterne hos Canal Digital også en dårlig nyhed bag overskriften fra Canal Digital. For udover kortafgiften oven i de eksisterende priser på Canal Digitals pakker, så er der lagt mere oveni, så mange nu reelt skal læse "Prisen stiger hos Canal Digital". Man kan dermed mene, at der er lidt spin over nyheden fra Canal Digital, der dog trods alt indrømmer, der er noget om det på deres hjemmeside, ved på forhånd under overskriften Ofte stillede spørgsmål at skrive Dækker den nye prisstruktur bare over en prisstigning?

Et eksempel:

Canal Digital Family nuværende pris med tilføjet kortafgift: 334 kr./md

Canal Digital Family ny pris fra 1/5: 385 kr./md

Altså reelt en prisstigning på 51 kr./mdr. med de nye afgiftsfrie priser. 

cdstiger

Prisen steg pr. 1/1 2010 med 40 kr. og der lægges altså nu 51 kr. oveni.

 

Canal Digital Local nuværende pris med tilføjet kortafgift: 214 kr./md

Canal Digital Local ny pris fra 1/5: 275 kr./md

Altså reelt en prisstigning på 61 kr./mdr. med de nye afgiftsfrie priser.

Canal+ stiger meget

Canal+ er længe blevet solgt til en favorabel pris hos Canal Digital. Canal Digital hæver nu prisen på Canal+ som alenepakke, så det næsten virker dumt at abonnere på denne frem for Family med Canal+. Også den helt store pakke med Canal+ Total og Family får en prisstigning. Her er det på omkring 50 kr./md.

Er der ikke noget der bliver billigere? 

Jo hører du til dem, der har flere tv i husstanden og gerne vil have Canal Digital's multiroom løsning, hvor du får ekstra kort til op til 3 ekstra rum, så er der penge at spare med nyheden om at kortafgiften bortfalder. Herunder eksempel med Family abonnement.

Antal rum Førpris første år Ny pris første år
1 rum 877 kr. 0 kr.
2 rum 1.754 kr. 0 kr.
3 rum 2.631 kr. 0 kr.

 Man skal dog naturligvis huske at Multiroom koster i forhold til, at man skal bruge en Canal Digital boks i hvert rum, der skal ses tv i.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard