Får Boxer plads til flere kanaler med Mux8?
Danmark har fået tildelt ialt 8 såkaldte Mux (forkortelse for multiplex – en sendefrekvens der f.eks. kan anvendes til en række digitale tv-kanal). Men de første 7 allerede er afsat, så har Mux 8 i længere tid stået på standby. I det nuværende medieforlig så blev det dog beskrevet, at det skal afsættes til en kommerciel udbyder.
Nyhedstjenesten Mediawatch.dk skriver nu at udbuddet af mux8 besluttes i det kommende medieforlig som ventes i løbet af foråret 2014.
Da der senest blev udbudt Mux i Danmark, var det Mux 7, der blev solgt til mobilt bredbånd og ikke til tv.
Eftersom Mux 8 står til at skulle gå til en kommerciel udbyder, så ligger det ligefor, at det bliver Boxer TV der sikrer sig denne. Det er svært at forestille sig en konkurrent byde ind og forsøge at skabe en selvstændig tv-forretning med kun 1 sendefrekvens, der ikke giver plads til mere end maks 10-15 sd kanaler.
Boxer TV har med endnu et mux mulighed for at forstærke kanaludbuddet og tilføje yderligere HDTV kanaler, i denne måned tager Boxer Mux6 i brug og vil så tilbyde ialt 40 betalings-tv kanaler.