Radio og Podcast Nyt

Fairytell lancerer egne podcasts til børn

Nu lancerer Fairytell sine første egenproducerede podcasts for børn med sjove, lærende og skæve emner under navnet ”Thomas og Tudse”.

Podcasten udgives på Fairytells app i Danmark fra torsdag, og markerer samtidig Fairytells 3-års fødselsdag.

Podcasts har indtaget verden med storm. Langt størstedelen henvender sig til voksne, men der er langt mellem indlevende podcasts i børnehøjde. Derfor tager Fairytell nu teten på en ny, sjov samtaleserie mellem ’Thomas og Tudse’. Emnerne er udvalgt i samarbejde med skolebørn.

”Inspireret af mine egne drenges mange spørgsmål og en pilot testet af på 1. klasses elever, har vi nu skabt et univers, hvor børn kan få stillet deres nysgerrighed. Thomas og den altid skeptiske Tudse er rigtig sjove, for det giver en god dynamik for dialog i børnehøjde med plads til både grin og udforskning. Børn lærer absolut bedst, når de har det sjovt, og dér hvor vi voksne er i stand til at vække deres nysgerrighed,” fortæller Henriette Høj Gharib.

Brede emner

Den nye serie går på opdagelse i alverdens emner; lige fra vilde kæledyr til penge og fængsler. Intet er helligt, og emnerne dækker lige så bredt som børnenes nysgerrighed. Prædefinerede temaer kan være en hæmsko, når man taler børn, så her er opskriften på succes netop fri leg med podcastmediet.

Kort og godt

Afsnittene er på mellem 5-7 minutter, og de henvender sig primært til målgruppen 6-8 år. På den måde er hvert afsnit i en overkommelig længde, så børnene kan holde interessen hele vejen igennem. De forskellige podcasts er krydret med gennemarbejdede lydeffekter, som hjælper fantasien og forståelsen på vej.

”Hele missionen bag Fairytell er at give børn et sikkert og fantasifuldt frirum fra hverdagen, hvor man samtidig lærer for sjov. Sammen med vores gode bogudvalg, er Fairytells nye podcast-serie en tiltrængt sjov og lærerig pause. Det er børnenes nysgerrighed, der driver vores indholdsudvikling”, uddyber Henriette Høj Gharib.

Kilde: Fairytell presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard