Tema

En god handel på Amazon.co.uk – sparer 50% og fragtfri levering

I forbindelse med mine anmeldelser her på DIGITALT.TV, har jeg flere gange lagt video ud, men det har været optaget video direkte fra det udstyr, jeg har testet.

 

Af og til har jeg dog også tænkt, at det kunne være relevant at lave små clips eller videoblogs med videokamera, og jeg fandt et godt tilbud på amazon.co.uk, der nu også tilbyder gratis fragt.

 

Kameraet – Creative Vado HD

creative vado hd 3gen

Efter at kigge lidt på anmeldelser på nettet, faldt jeg for Creative Vado HD. Det er et lille kompakt kamera med opløsning op til 720p. Selvfølgelig er det på ingen måde high end, og det tilbyder heller ikke fuld 1080p, men til formålet virker det til at være fint. Ikke mindst også fordi der er mulighed for at tilslutte en ekstern mikrofon. Det kan være nyttigt, specielt i forhold til den slags optagelser jeg kan forestille mig at anvende det til.

amazoncoukPrisen – 50% at spare på amazon.co.uk

Et klik på Creative Vado HD 3. generations modellen på EDBpriser.dk gav priser på omkring 1100 inklusive fragt. Jeg har før handlet på amazon.co.uk, og også returneret varer og fået pengene retur uden problemer, så jeg tjekkede naturligvis også prisen her. Og her var der sandelig penge at spare. Amazon.co.uk tilbød i hvert fald på det tidspunkt jeg bestilte det, Creative Vado HD til kun 563,- Så det er bestilt!

amazonsupersaverGratis fragt – amazon.co.uk

For kort tid siden begyndte Amazon.co.uk at leverer gratis til Danmark. Det er det de kalder FREE Super Saver Delivery, som ellers hidtil har været forbeholdt Storbritannien og Irland.  Super Saver Delivery betyder dog, at man komme til at vente lidt længere på varen, men gratis levering er da til at forstå. Det er dog værd at bemærke, at man skal bestille for over £25, og at det kun gælder varer solgt af Amazon selv, eller de forhandlere der lader Amazon stå for salget.

Når du er inde på amazon, kan du sortere på de produkter, der har FREE Super Saver Delivery. Det gør du i menuen til venstre under punktet Delivery Option, når du er inde i en varekategori.

Har du gjort en god handel på amazon?

Skriv gerne en kommentar.


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button