El Clásico i 3D på lørdag
Lørdag 16. april bliver en stor sportsdag for fodboldfans. I Spanien mødes Real Madrid og FC Barcelona til måske Reals sidste spinkle chance for at fravriste mesterskabet fra rivalerne fra FC Barcelona. Uanset om der er mesterskab på spil eller ej, så plejer El Clasico at være en kæmpe oplevelse. Se El Clasico på CANAL+ Sport HD 16. april kl. 22.00 eller i 3D på Canal+ Extra HD. Kampen bliver den 3. oplevelse i 3D på Canal+, hvor man tidligere har sendt Atletico Madrid – Real Madrid og Djurgården mod AIK i 3D.
Set gennem en international optik findes der intet mere skelsættende derby end den iberiske Clásico mellem Real Madrid og FC Barcelona. Ikke alene er der tale om de to største og mest succesrige fodboldhold i Spanien. Duellerne rækker også langt uden for grønsværen.
Real Madrid er således notorisk blevet opfattet som en repræsentant for centralmagten – en opfattelse, der kun blev forstærket i rædselsårene under Franco, men som ikke er blevet formindsket i de 34 år, der er gået siden diktatorens død. Madrid er først som sidst Spaniens hovedstad og nationens kulturelle centrum. Det er her, kongen har sit hovedsæde, og det er herfra landets 17 autonome regioner kontrolleres. Én af disse er Catalonien, som har sit eget sprog og sin helt egen kulturelle identitet. Begge dele blev groft undertrykt af Franco-diktaturet, hvilket har bevirket, at der i brede catalanske kredse hersker et dybtfølt ønske om at blive løsrevet fra det øvrige Spanien.
I den forbindelse opfattes FC Barcelona som en samlende faktor for befolkningen, mens fodboldklubben udadtil omtrent præsenteres som Cataloniens udenrigsministerium.
Kampen kan ses af Canal+ kunder med CANAL+ Sport eller Totalabonnement via Canal Digital. Desuden kan YouSee kunder se kampen også i 3D. Læs artiklen her for mere info.
Kilde: Canal+