Net-TV

Ekstra håndbolddækning på TV 2 Play

TV 2 PlayFra lørdag og frem går det løs med semifinalerne i både dame- og herrehåndboldligaen på TV 2. TV 2 sender semifinalen mellem Viborg HK og Team Esbjerg (K) med optakt fra kl. 14.50, og lige efter følger semifinalen mellem Team Tvis Holstebro og KIF Kolding København (M). Og som noget helt nyt kan de mange håndboldfans derefter få udvidet håndbolddækning i ”Supermatchen Ekstra” på TV 2 PLAY.

I programmet, der produceres særligt til TV 2 PLAY, er Stine Bjerre Jørgensen, Bent Nyegaard og Thomas Kristensen i studiet med en række gæster på besøg. Der bliver set tilbage på semifinalerne, og så går holdet tæt på dette års fantastisk spændende slutspil, hvor det var de helt små marginaler, der afgjorde, hvem der gik i semifinalen. I programmet sætter Bent Nyegaard og Thomas Kristensen også deres all-star hold.

”Supermatchen Ekstra” kan ses på TV 2 PLAY fra lørdag og frem efter semifinalerne og finalerne på TV 2, der sendes i perioden 26. april til 21. maj.

Masser af håndbold på TV 2 fra lørdag
Lørdag sender TV 2 semifinalen mellem Viborg HK og Team Esbjerg (K) med optakt fra kl. 14.50, og lige efter følger kampen mellem Team Tvis Holstebro og KIF Kolding København (M). Søndag fra kl. 12.10 går det løs med semifinalerne mellem FC Midtjylland og Randers HK (K) og bagefter sendes kampen mellem Aalborg og Skjern (M).

Weekenden efter er der semifinale mellem KIF Kolding København og Team Tvis Holstebro (M) lørdag fra kl. 16.50 på TV 2, og søndag sender TV 2 semifinalen mellem Skjern og Aalborg (M) fra kl. 16.50.

Herrernes DM-finaler sendes på TV 2 9. og 16. maj, og kvindernes finaler sendes 17. og 21. maj.

Den afgørende fase i den danske håndboldliga kan naturligvis også følges på sporten.tv2.dk og via TV 2s sportscenter-app.

I samme kategori

Back to top button