DVB-C boks – Start her – information og anmeldelser

| fredag 19. aug, 2011 13:02 | opdateret 08. nov, 2013 kl. 9:32 | 0 Kommentarer

En DVB-C boks, også kaldet digital kabel-tv boks, er en ekstern tv boks som du tilslutter til dit tv. DVB-C boksen gør det muligt at modtage og ofte også optage digitale kabel-tv signaler. Efterhånden vil YouSee og Stofa udelukkende tilbyde størstedelen af kanalerne digitalt, og allerede nu findes der kanaler hos begge udbydere, du kun kan modtage digitalt via DVB-C.

Hvem har brug for en DVB-C boks?

En digital kabel-tv boks er oplagt for dig der ikke har en fladskærm med DVB-C tuner indbygget, eller som har et ældre billedrørs-tv, der kun kan modtage de analoge kanaler.

TV-boks fra YouSee og Stofa

De anbefalede TV-bokse fra YouSee  (til venstre) og Stofa (til højre). Men du kan også købe alternativer.

Både YouSee og Stofa tilbyder deres egne godkendte digitale kabel-tv bokse, men du kan også vælge at investere i en anden DVB-C boks fra elektronikforhandlere eller større supermarkedskæder. De billigste virker dog ikke alle lige godt. Står der YouSee Ready på boksen du kigger på, så er den testet til at fungere i hvert fald med YouSee kabel-tv signal.

Hvad kan en DVB-C boks og hvad kan den ikke?

Der er en digital kabel-tv tuner inde i boksen der gør det muligt at finde og vise de digitale kabel-tv kanaler din kabel-tv udbyder udsender. Med mindre du køber YouSee’s eller Stofa’s egne bokse, så er der som oftest ikke indbygget kortlæser i boksen til betalings-tv pakker, der kræver et programkort.

TV-boks fra YouSee og Stofa

Har DVB-C boksen mulighed for montering af digitalt kortlæser, som på billedet, så kan du også se kodede betalings-tv kanaler. Eksemplet viser modul og kort fra Stofa TV.

Står der i specifikationerne på boksen at der er common interface, så kan du dog godt modtage kodede tv-kanaler, såfremt du har et abonnement og investerer i et digitalt kortlæser modul fra den kabel-tv udbyder (YouSee eller Stofa) du modtager tv fra. De billigste bokse er typisk udelukkende beregnet til kanaler, der ikke kræver ekstra abonnement.

Optag tv på en DVB-C boks

Det er blevet almindeligt, at mange bokse tilbyder optagefunktion via USB på enten en USB memory stick eller en USB harddisk. Denne skal du så selv købe ved siden af boksen. Du kan typisk kun optage 1 program af gangen på de billige tv-bokse, og optager du 1 program, er det heller ikke sikkert, at du kan se et andet samtidigt.

Ingen interaktive tjenester

Du skal være opmærksom på, at du ikke leje film eller benytte tjenester som start forfra eller tv-arkiv på andre DVB-C bokse, end dem YouSee eller Stofa selv tilbyder.

Harddisk optagere/Blu-Ray afspillere med DVB-C tuner

Udover almindelige DVB-C boks, så laver LG og Samsung også kombinerede Blu-Ray afspillere/harddisk optagere med indbygget DVB-C tuner. Det gælder modellerne LG 925/929 og Samsung BD-E 8300/8500/8900.

Tjek dagsprisen på modellerne herunder

LG HR925N

LG HR929N

Samsung BD-E 8300

Samsung BD-E 8500

Samsung BD-E 8900

Hvad koster DVB-C bokse?

De officielle bokse fra YouSee og Stofa varierer i pris og måden den sælges eller lejes på. YouSee’s boks fra Samsung kan du læse mere om her.

Prisen på andre DVB-C bokse ligge fra under 500,- og opefter. Tjek dagspriserne her.

DVB-C bokse læs anmeldelser

Læs alle vores anmeldelser af DVB-C digitalt kabel-tv udstyr her

Del på:

Tags:

Gemt under:: Kabel-TV udstyr

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om