Nyheder

DR3: Live fra arkivet – nytårsspecial

DR3Den 1. januar byder DR3 på den ultimative tømmermændspleje. Igennem tre direkte timer sidder Joachim Brandt-Møller og Hjalte Flagstad klar til at levere lige netop dét, du har brug for at se, for at komme godt ind i 2015.

’Live fra arkivet’ er DR3’s direkte miniature-talkshow, hvor vært Joachim Brandt-Møller har nøglen til DRs enorme tv-arkiv og tusinder af klip med danskere, datamater og dyr, og hvor det er seerne der suverænt bestemmer, hvad der skal vises af klip i programmet.

Den ultimative tømmermændspleje på DR3

Det er torsdag 1. januar 2015, og de værste tømmermænd har endnu ikke vendt dig ryggen, men tre timers adgang til DRs enorme tv-arkiv af stenede, mærkelige og vidunderlige klip vil få dig til at se lysere på tingene.

Sæt dig godt tilrette i sofaen, ha’ vand, cola, kaffe samt salte og søde snacks inden for rækkevidde og zap ind på DR3 klokken 14.00. Her sender ’Live fra arkivet’ nemlig en nytårsspecial, hvor Joachim Brandt-Møller og Hjalte Flagstad er klar til at levere lige netop dét du har brug for at se, for at komme godt ind i 2015.

Du bestemmer, hvad de skal lede efter. Har du akut brug for argentinsk tango? Svedende dværge? Bjarne Riis som ung? Ring 70 26 90 90 og giv ét ord for, hvad der bringer dig godt ind i 2015, så finder drengene et klip fra DR’s tv-arkiv som indeholder dit ord. Ønsker modtages også på Twitter, Instagram og Facebook: #arkivetdr.

Så glem alt om YouTube-katte og ulykke-GIFs – Den danske tv-historie er langt mere bizar og underholdende!

Kilde: DR

I samme kategori

Back to top button