DR1 ser på skilsmisser

I DR1-dokumentaren ’Til ægteskabet os skiller’ sættes der fokus på nogle af de mange dilemmaer og kampe, der kan opstå, når boet skal deles efter en skilsmisse. Det er knap hver andet ægteskab, der opløses, men langt hovedparten af parrene aner ikke, hvad skilsmissen betyder økonomisk. Ni ud af 10 ægtefæller ved nemlig ikke, at de har giftet sig ind i et formuefællesskab, der kan få vidtrækkende betydning for deres økonomi, hvis de bliver skilt.

Tre eksempler
I programmet møder vi direktør Peter Sørensen, der har svært ved at forlige sig med tanken om, at han i forbindelse med en skilsmisse skal aflevere halvdelen af sin virksomhed og formue til ekskonen. Vi møder også Peter Lassen, der har danmarksrekord i bodeling. Hans skilsmissesag kører nu på 25. år. Men vi møder også forfatteren Sara Blædel, der faktisk tog sine forholdsregler, da hun blev gift og dermed undgik en lang række konflikter i forbindelse med sin skilsmisse.

Knald i låget ikke at overveje konsekvenserne
Når man indgår i et formuefællesskab, kan det betyde, at den ægtefælle, der har taget sin egen virksomhed med ind i ægteskabet, kan komme til at dele virksomheden med sin ægtefælle, hvis parret bliver skilt.

’Meget få mennesker ved, hvad det betyder at gifte sig. Man tror det er noget med at få Vorherres velsignelse, men det er knald i låget ikke at overveje konsekvenserne af et ægteskab og en skilsmisse’, siger familieretsadvokat Anja Cordes.

Men de økonomiske konsekvenser af en skilsmisse rammer mange danskere som et chok. Og det manglende kendskab til den økonomiske skilsmisse udløser hvert år mange bitre konflikter om hvad der er mit, dit og vores. Det er de konflikter ’Til ægteskabet os skiller’ følger.

Ny lovgivning
Programmet ser også på en ny lovgivning, der i øjeblikket arbejdes på i Socialministeriet. I fem år har et udvalg arbejdet på en betænkning, som regeringen og folketinget nu skal tage stilling til og måske gøre til lov. Det vil i givet fald betyde, at skilsmissepar ikke længere skal dele alting med hinanden. Der lægges i betænkningen op til, at ægtepar i fremtiden automatisk skal have særeje i modsætning til i dag, hvor loven automatisk giver ægtefæller formuefællesskab.

Lovgivning er fra dengang vi kørte i hestevogn
Juraprofessor Linda Nielsen mener, det er på tide med en lovændring. Hun mener, at den gamle lovgivning for længst er forældet og slet ikke tilpasset moderne menneskers liv.
I 90 år har ægtepar her i landet fået formuefællesskab, når de blev gift. Det blev i sin tid indført for at beskytte den økonomisk svage part i ægteskabet, dengang typisk den hjemmegående husmor.

’Men prøv lige at tænke tilbage. Man kørte i hestevogn, Internettet var ikke opfundet… og det er den lov vi stadig har. Det siger sig selv, at det ikke er holdbart’, siger Linda Nielsen.

Hun har i 20 år været fortaler for, at de ejendele og den formue man har inden man bliver gift, skal være ens særeje.  Det samme skal den arv og de gaver man eventuelt får under ægteskabet.

Men det er en kompliceret sag, hvor der også kan være argumenter for, at man netop opretholder et formuefællesskab i ægteskabet. Familieretsadvokat Anja Cordes siger blandt andet i programmet:

’Det fællesskab som jeg synes en familie er, når der er børn og der er et liv sammen, det visner jo og mister sin betydning. Og så synes jeg det mere bliver noget med at feje for egen dør – altså sin egen lykkes smed og vi strunter i fællesskabet og fællesskabsfølelsen, og det synes jeg er en kedelig udvikling. Det er mange gange den ægtefælle som tjener mindst og er mest hjemme, som også står svagest Og det er jo ofte kvinden og de kommer til at stå endnu svagere. Det vil jeg være meget ked af.’

Nu bliver det så op til politikerne at afgøre, om der skal gøres op med den 90 år gamle danske model, eller om vi skal bevare den som den er.

’Til ægteskabet os skiller’ sendes på DR1 tirsdag den 3. februar klokken 20.30.

Lidt om de medvirkende i programmet:

Peter Sørensen er direktør og eneejer af en elektronikvirksomhed i Aarhus. For ni år siden blev han gift. Parret fik det som 80 procent af alle danske ægtepar har nemlig formuefællesskab. Det fortryder han i dag, hvor han og konen er i gang med at dele boet efter deres skilsmisse. For nu skal han aflevere halvdelen af hvad han ejer til sin ekskone. Det frygter han bliver en økonomisk stor belastning for hans egen og for virksomhedens økonomi.
’Det er uretfærdigt, at min ex-kone skal have halvdelen af mit firma – det er jo mig, der har skabt formuen’.

Succesforfatteren Sara Blædel blev af sine forældre gjort opmærksom på, at det var smart at have særeje. Så kunne hun i tilfælde af en skilsmisse undgå at dele den virksomhed hun har og den arv og de gaver hun modtog under ægteskabet med ægtefællen. Derfor fik hun og manden lavet en ægtepagt med en bestemmelse om, at de havde særeje på nogen ting og fælleseje på andre.
’Jeg ville sikre mig, at jeg ikke skulle dele min forretning og den arv jeg fik efter mine forældre, hvis jeg blev skilt – og det gjorde jeg jo.’

I danmarkshistoriens længstvarende bodelingssag slås Peter Lassen og hans ekskone nu på 25. år om ejendele og formue. Og der er ingen tegn på en snarlig løsning. For i det danske system skal parterne nemlig – som udgangspunkt – selv finde frem til en løsning. En svær disciplin, når følelser og jura på den måde bliver blandet.

Kilde: DR