TV-Nyt

DR slås stadig med lyden – lover igen bedre lydkvalitet

dr lydDR har været en del i vælten i forhold til at man ikke kunne høre hvad der blev sagt f.eks. i de store dramaserier. Man droppede 5.1 lyd med henvisning til at det skulle løse problemer for mange, men der er fortsat mange klager.

Nu vil DR løse lydproblemerne med kampagnen ‘Lyden er vigtig’, der ventes sat i gang til oktober. Ambitionen er at genoprette en lydkultur, som er forsvundet de seneste tredive år, lyder det fra Lars Trudsø, der er projektleder på kampagnen.

DR vil forbedre lyden for alle tv-udsendelser med udgangspunkt i de tre kategorier, som de fleste klager tager afsæt i.

  1. At lydniveauet i det samme program, men også mellem forskellige programmer, svinger for meget.
  2. Der mumles for meget i både nyhedsudsendelser og dramaserier
  3. Der er for høj baggrundslyd i form af eksempelvis musik, når værter eller skuespillere taler.

Som et led i forbedringen af lyden vil DR gøre medarbejderne mere opmærksomme på, at der blandt andet skal udvises større omhu, når stedet til optagelserne vælges, så man undgår støj. Samtidig vil DR sende flere medarbejdere på nye lydkurser, da mange lydfolk er blevet sparet væk.

DR etablerer samtidigt en særlig lydkvalitetsgruppe på 4-6 personer, som får til at opgave at have fokus på lydkvaliteten, også når kampagnen i efteråret er klinget af.

Kilde: dr.dk

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard