TV-Nyt
Få måneder før kanalen lukkes – DR K program sætter seerrekord
Prins Joachims debut som tv-vært blev taget godt imod onsdag aften, hvor 318.000 seere fulgte med på DR K. Det gør programmet til det mest populære på kanalen nogensinde, oplyser DR Medieforskning.
I programmet er omdrejningspunktet vores historie og vores kultur, og onsdag aften startede Prins Joachim sin rejse rundt i Danmark med at kigge nærmere på vores tro gennem historien. Prins Joachim har indgået i redaktionen som tilrettelægger på programmet. Prinsen er også hovedfortæller i programserien, som er lavet sammen med Nordisk Film Production.
Næste program i programserien sendes 30. oktober på DR K. DR K lukkes som bekendt fra 2020 sammen med DR3 og DR Ultra.
Kilde: DR Medieforskning