Branche-Nyt

DR er klar med ny planchef for sendefladen

Peter Rosberg DR planchef
Peter Rosberg
Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Den 1. oktober tiltræder Peter Rosberg jobbet som planchef i DR Medier. Her får han ansvaret for programlægningen på DRs seks tv-kanaler, ligesom han kommer til at stå i spidsen for plangruppen på tv og for indkøberne af international dokumentar og fiktion i DR.

Peter Rosberg, der er 37 år, har de seneste to et halvt år været programdirektør hos SBS TV. Her har han blandt andet haft det overordnede ansvar for egenproduktioner, programindkøb, sport og programplanlægning. Inden da arbejdede han et år samme sted som programplandirektør.

Tilbud på tværs af kanalerne
DRs mediedirektør Gitte Rabøl glæder sig til samarbejdet:

”Planchefen spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre, at seerne får et varieret public service-tilbud på tværs af kanalerne og sikre, at der altid er noget interessant og relevant til den enkelte på mindst én af vores kanaler. Med Peter Rosberg får vi en erfaren og kompetent leder med på holdet og en indsigtsfuld sparringspartner i DR Mediers ledelse,” siger hun.

Selv siger Peter Rosberg, at han glæder sig til at arbejde ”med en portefølje af stærke kanaler og programmer, hvor kun det bedste er godt nok”, som han udtrykker det.

”Én af de primære grunde til at skifte til DR er, at jeg gerne vil arbejde for en virksomhed, som er sat i verden for at gøre en forskel for seerne. I en tid, hvor mediebilledet er i forandring, er det en stor udfordring at levere public service til den danske befolkning. Og DR er på alle måder en udfordring, jeg ikke kan eller vil sige nej til,” siger den kommende planchef.

Peter Rosberg er uddannet cand. merc. i filosofi, og før jobbet på SBS har han blandt andet arbejdet som strategisk direktør hos mediebureauet Initiative Universal fra 2008-2010 og været nordisk udviklingschef hos MTV Networks Nordic fra 2005 til 2007. Peter Rosberg har også tidligere været ansat et år i DR Medieforskning.

Stillingen i DR Medier blev ledig, da Anne Engdal Stig Christensen i foråret rejste til TV 2 for at blive programdirektør.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard