TV-Nyt

Dokumentar premierer i januar og februar på C More

C MoreUd over et enormt udvalg af film og serier, så præsenterer C More også en lang række prisbelønnede dokumentarfilm hver måned. Nedenfor er et udpluk af de dokumentarfilm, som har premiere i januar og februar.     

THE 50 YEAR ARGUMENT (10. januar) The New York Review of Books – Nordamerikas førende kulturtidsskrift og formidler af ideer i over et halvt århundrede. Filmen blander sjældent arkivmateriale af store kulturelle ikoner med nye optagelser fra tidsskriftets kontorer. Det er historien om et magasin, der efter mere end halvtreds år insisterer på stadig at være relevant, ungt og vitalt. Instruktion: Martin Scorsese og David Tedeschi.

WEEKEND OF A CHAMPION (1. februar) I 1971 tilbragte Roman Polanski en weekend sammen med racerkøreren Jackie Stewart, mens han forsøgte at vinde Monaco Grand Prix. Polanski fik stort set ubegrænset adgang til at følge Stewart på banen og privat i tre dage, og resultatet er et unikt indblik i en sportsmand på toppen af sin karriere. 40 år senere mødes de to mænd igen og ser tilbage på sporten, og hvordan den har udviklet sig. Instruktion: Roman Polanski og Frank Simon.

BEYOND THE EDGE (1. februar) Sir Edmund Hillary og Tenzing Norgay var de to første mænd til at bestige Mount Everest i 1953. Beyond the Edge genskaber deres overmenneskelige præstation. Lyden fra originale interview med de to eventyrer bliver kombineret med oprindelige optagelser fra dengang, samt moderne, uhyre præcise rekonstruktioner, filmet i 3D. Instruktion: Leanne Pooley.

HITCHCOCK/TRUFFAUT (8. februar) I begyndelsen af 1960’erne mødtes instruktørerne Alfred Hitchcock og François Truffaut flere gange for at tale om filmkunst. Ved disse lejligheder gennemgik den franske juniorinstruktør respektfuldt, men metodisk alle den britiske gysermesters film. Han fik svar på tiltale i form af både bidende bemærkninger såvel som underholdende anekdoter. Instruktion: Kent Jones.

AMY (14. februar) Gennem gamle hjemmevideoer og intime interviews med bl.a. familie og samarbejdspartnere får vi indblik i den tragiske skæbne, der overgik Winehouse. Hendes alkoholmisbrug og personlige forhold fyldte i medierne, og sangerinden udtaler, at hun fortryder sin berømmelse og selvsabotagen, der fulgte, og siden førte til hendes alt for tidlige død. Instruktion: Asif Kapadia.

DENNIS RODMANS BIG BANG IN PYONGYANG (25. februar) Et aparte venskab mellem diktatoren Kim Jong-un og Dennis Rodman fører til planer om en basketballkamp mellem nogle NBA-stjerner og Nordkoreas landshold. Målet er at forbedre forholdet mellem USA og Nordkorea. Planen støder dog på modstand fra både Det Hvide Hus og det nordkoreanske hold. Tæt forfulgt af pressen kæmper Rodman for kampens afvikling. Instruktion: Colin Offland.

Kilde: C More

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard