Disney+ vil gerne lave nye film og tv-serier i Danmark
Disney+ ser ud til at følge andre af de streamingtjenester vi har her i Danmark, også i forhold til at producere originalt dansk indhold til tjenesten.
“Vi er allerede i gang med at snakke med produktionsmiljøet om, hvad der er af muligheder”, siger Disneys nordiske chef, Hans van Rijn til Politiken
Det bliver ligesom Netflix også med det sigte, at produktionerne også har potentiale uden for det danske marked.
Disney+ har indtil videre bestilt lokale tyske, franske, italienske og hollandsk produktioner og planlægger 50 europæiske frem til og med 2024.
Disney+ udvider fra 23. februar sit indholdskatalog betragteligt med Star sektionen, der byder på masser af knap så børnevenlige serier og film. Prisen stiger i samme forbindelse, men du kan bestille et år nu og beholde den gamle pris et stykke tid fremover.