Disney+ udvider med ESPN
Disney+ udsendte 7. april hvor de melder at de nu har lanceret ESPN-indhold i 53 lande i Europa og Asien, men for danske abonnenter er der i første omgang tale om en begrænset opdatering og ESPN er ikke som sådant nyt her hos os.
Den globale pressemeddelelse fra Disney og ESPN fremhæver adgang til live sport, studieprogrammer og dokumentarer direkte i Disney+ appen. Der meldes også om dækning af NBA og NHL men det gælder ikke for Danmark.
DIGITALT.TV har spurgt Disney+, som bekræfter at Disney+ ikke får NBA eller NHL i Danmark. Der oplyses dog at ESPN lancering i Danmark byder på NCAA Championships, det fulde College Football Playoff, top college football conference-kampe, Little League World Series, Savannah Bananas, ESPNs prisvindende 30 for 30 dokumentarfilm og udvalgte andre programmer, herunder ESPN FC.
Disney+ har som hidtil her i Danmark rettigheder til Europa League, Conference League og spansk og tysk Copa del Rey og DFB Pokal fodbold som de største rettigheder. Derudover viser de amerikansk college sport, men altså ikke de største professionelle ligaer.
Lanceringen skal derfor primært ses som en global udvidelse af ESPN på Disney+, hvor indhold og rettigheder varierer fra land til land.
ESPN-indholdssektion findes – men er ret gemt
Disney+ oplyser til os, at der nu findes en ESPN-sektion i appen, som kan findes ved at scrolle ned på forsiden. Med pressemeddelelsen lød det mere som om der kom en egentligt EPSN hub på lige fod med Disney og Hulu i toppen, men det er altså ikke tilfældet, endnu i hvert fald.
Se videoen – sådan finder du ESPN i Disney+
I app’en skal man på mobil scrolle langt ned og og så til siden blandt de forskellige indsholdskategorier for at finde ESPN logoet, så det fortsat ikke prioriteret som en væsentligt del af Disney+.



