Disney+ Groupwatch er kommet til Danmark
Fra 22. oktober introducerer Få Disney+ til 19,- / måned i tre måneder Reklame-link GroupWatch i Danmark, en ny funktion som gør det muligt for venner og familier at se film og serier fra det fulde Disney+ bibliotek sammen, selv når man er hver for sig. GroupWatch giver op til syv personer mulighed for at se indhold sammen i en synkroniseret afspilningsoplevelse på tværs af web, mobil, tilsluttede tv-enheder og smart tv’er og dele reaktioner i realtid.
”Historiefortælling bliver vakt til live, når du har mulighed for at dele og nyde den med andre, og i dette øjeblik, hvor mange stadig er adskilt fra deres venner og familie, tilbyder GroupWatch en måde at samles virtuelt ved at se dine yndlings Disney+-fortællinger sammen med dine yndlingsmennesker hjemme fra din egen stue,” siger Jerrell Jimerson, SVP, Product, Disney+.
Abonnenter kan starte oplevelsen gennem GroupWatch-ikonet, som man finder på Detaljer-siden på serier og film i det omfattende bibliotek på Disney+.
De får derefter et link til at invitere op til seks andre personer til at se sammen med dem (kræver Disney+ abonnement). Invitationer skal sendes fra mobil eller web, men man kan efterfølgende se med fra sin tilsluttede tv-enhed eller sit smart-tv.
GroupWatch’s synkroniserede afspilning giver alle deltagere mulighed for nemt at sætte afspilningen på pause, starte afspilningen, spole tilbage eller spole fremad – for hele gruppen.