Discovery Networks Nordic vinder pris for program promo
For andet år i træk lykkedes det Discovery Networks Nordics On Air-afdeling at hive en af de eftertragtede Promax priser hjem fra Promax Gold i USA.
Med to nomineringer i samme kategori for henholdsvis tv-promoerne “Navy Seals” og “World’s Thoughest Tools”, så var oddsene gode for en sejr, og selv om det ikke blev til guld i denne omgang, så kan afdelingen glæde sig
over at være blandt de bedste i verden med en sølvstatuette for “World’s Toughest Tools”.
Et spot der beskrives således: Ved at placere et vanvittigt, konstrueret værktøj ind i det mindst oplagte hjem – en gammel dames – havde ideen til World’s Thoughest Tools til formål at fremhæve den absurditet og humor, der i forvejen ligger i størrelsen på de maskiner, der portrætteres i programmet af samme navn. En gammel dame med sømpistolens svar på en bazooka var med til at skabe en turnover på 40% og ledte til 66% højere viewing på premiereafsnittet end på normale prime time programmer.
Det var On Air-afdelingens anden Promax-pris ud af 9 mulige nomineringer over de sidste 3 år.
Kilde: Discovery