Branche-Nyt

Discovery køber Play Sports Group

Discovery køber Play Sports Group for at etablere globalt fællesskab for cykelentusiaster. Fællesskabet skal kombinere Play Sports Groups omfattende indhold om cykling samt sit community med Discoverys mange rettigheder til live cykling.

Det giver Discovery mulighed for at tilbyde et komplet direct-to-consumer-tilbud til danske cykelfans og entusiaster.

Discovery har netop købt 71% af aktierne i Play Sports Group – det digitale sportsmedie bag de tre globale cykelbrands Global Cykling Network, Global Mountain Bike Network og Global Triathlon Network.

I Discovery Networks Danmark er Anders Antonsen, nordisk sportschef og COO, tilfreds med opkøbet og dets perspektiver for danske cykelentusiaster: ”Opkøbet af Play Sports Group er en markant styrkelse af vores indhold på cykelsiden. Allerede i dag har vi et meget stærkt setup omkring cykling: Vores Eurosport-kanaler og streamingtjenesten Eurosport Player giver os en meget stærk dækning af vores rettigheder. Vi har vi fx rettighederne til alle tre Grand Tours – hvor Giro d’Italia er eksklusivt – og 35 UCI World Tour-løb med over 2.500 timers live cykling. Så vi glæder os til at kunne styrke vores tilbud til alle cykelglade danskere.”

Handlen understreger Discovery’s ambitioner om at lave det største og bedste fællesskab for cykelentusiaster i hele verden. Med Play Sports Group og firmaets portefølje af fx træningsvideoer, tutorials, indhold fra bag scenerne og meget mere, vil Discovery lave verdens første, globale økosystem med et community, livsstil og events på et stort og voksende marked.

Med opkøbet bliver Play Sports Group et datterselskab hos Discovery og de 140 ansatte bliver også en del af Discovery. Play Sports Group blev grundlagt i 2012 og har i dag 8 kanaler med cykelvideoer med over 45 millioner views om måneden. Play Sports Group sender bl.a. live cykling via YouTube og Facebook Watch. JB Perrette, Formand og CEO hos Discovery International: “Det her er endnu et vigtigt skridt i Discoverys ambitioner om at være den globale leder inden for brands og produkter, der understøtter folks passion.”

Grundlægger og CEO hos Play Sports Group, Simon Wear: “Jeg er meget stolt og spændt, når Play Sports Group nu bliver en del af Discovery. Som fans af fællesskabsbaseret forretning er vi helt på linje med Discoverys ambitioner om at skabe fællesskaber for det passionerede publikum.”

Kilde: Discovery presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard