Net-TV

Digital filmleje vokser markant i 1. kvartal

YouSee on demand Kino.dkMarkedet for digital leje af film er kommet stærkt fra start i 2012. I årets tre første måneder er der alene hos TDC og YouSee streamet ca. 1,7 millioner film, hvilket er fire til fem gange flere end i samme periode sidste år.

”Som det ser ud lige nu, kommer vi til at vise omkring ni millioner film i hele 2012. Det er tre gange så mange som i 2011, og det vil i øvrigt være fjerde år i træk, at markedet vokser med 300 pct.,” siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.

Den markante vækst skyldes ikke mindst indførelsen af en betalt abonnementstjeneste kaldet ’100 Film’ i september sidste år. Tjenesten er indtil videre kun tilgængelig for kunder med abonnement på YouSee Plus eller TDC TV Plus og giver fri adgang til at vælge mellem 100 filmtitler, som løbende udskiftes.

”Vi mærker helt klart en stor forbrugerinteresse for denne type filmabonnement. Det minder om de abonnementstjenester, der er på musikmarkedet, og vi ser i øjeblikket på, hvordan vi kan skabe et lignende produkt for andre end TDCs og YouSees egne tv-kunder,” siger Ulf Lund.

Den traditionelle filmleje, hvor kunderne betaler op til 49 kr. for leje af en film i 24 timer, nyder dog stadig stor opbakning blandt forbrugerne. Antallet af udlejninger var i 1. kvartal i år ca. fire gange højere end niveauet i første kvartal sidste år.

Den mest lejede film i 1. kvartal var den danske kassesucces ’Klassefesten’, som indtil videre er blevet lejet mere end 25.000 gange. På de to følgende pladser kommer den norske krimi ’Headhunterne’ og den danske animationsfilm ’Ronal Barbaren’.

TDC koncernens filmtjeneste drives af kabel-tv-selskabet YouSee. Tjenesten er tilgængelig gennem YouSee Cinema og TDC Film samt TV 2 Sputnik, Kino.dk og en række andre, mindre operatører.

Kilde: YouSee

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard