HTPC

Digital Devices DuoFlex CT2

DuoFlex CT2 DVB-T2 Digital Devices Test AnmeldelseDigital Devices produkter har vi haft en del anmeldelser af tidligere her på DIGITALT.TV. Digital Devices tilbyder fleksible og stabile løsninger til HTPC folket, og har nu også en DVB-T2 tuner mulighed på markedet i deres DuoFlex CT2 twin tuner modul, der kan håndtere både DVB-T/T2/C, altså både tv-antenne og kabel-tv signal.

Jeg koncenterer mig i denne anmeldelse primært om at teste DVB-T/DVB-T2 delen, da det er det nye ved dette kort. Digital Devices produkter distribueres i Danmark af MM-Vision.dk

Digital Devices DuoFlex CT2

Digital Devices DuoFlex CT er et udvidelsemodul, der kan forbindes til f.eks. en Cine S2 (fra versionV5.5), Cine CT  eller Octopus PCIe Bridge kort, hvor du rent faktisk kan bygge en HTPC med hele 8 tunere via 4 DuoFlex CT2 kort tilkoblet Bridge kortet. Man kan også lave en blandet løsning med både terrestrik/kabel-tv og satellit-tv, så man må sige at Digital Devices har løsningen både fra simpelt til avanceret. Det er også muligt at bruge DuoFlex CT2 i en Octopus Net netværkstuner.

På DuoFlex CT er der 1 tuner indgang der forsyner begge de 2 tunere og en gennemsløfnings-udgang. DuoFlex CT skal også bruge strøm via mini strømstik, der med følger adapter kabel fra standard 4 pins strømstik. DuoFlex CT2 angives til at have et strømforbrug på ca. 2 Watt.

Her nogle eksempler på mulige konfigurationer

Installation

Installationen af DuoFlex CT2 er til at overskue, i hvert fald hvis du har erfaring med at sætte udstyr i din PC. Der medfølger en kvikstart guide på dansk, driveren skal du hente på Digital Devices hjemmeside.

Jeg valgte at montere DuoFlex CT2 sammen med en Digital Devices Cine CT V6 på samme slot med passende full profile beslag med 4 huller. Det kunne lige lade sig gøre i mit kabinet/bundkort, men kan variere afhængigt af kabinet og bundkort. Du kan bestille en række specialbeslag hos Digital Devices.

DuoFlex CT forbindes enkelt med det medfølgende fladkabel, i vores tilfælde til udvidelsesstikket på et  Cine CT V6 tuner kort, men som nævnt er Digital Devices Octopus PCIe Bridge også en mulighed. Typisk kan det anbefales at montere fladkabel ledningerne i så vidt om fang som muligt inden montering, da det er trange forhold for dette, i min computer i hvert fald.

For at få glæde af DVB-T2 tuneren med danske Boxer tv-kanaler, så skal du også bruge en CI kortlæser udvidelse, da alle er kodede. Jeg havde i forvejen en sådan fra Digital Devices og også et Boxer kortlæser modul.

Driver version jeg har anmeldt med er 2.5.0.80 (18/10 2013). Installationen af driver softwaren er hurtigt overstået, og så dukker der automatisk et engelsksproget konfigurationsvindue (DVBCineConfig) frem på skærmen.

cineconfig tunersettings

I konfigurationsmenuen kan du vælge om de enkelte tunere skal fungere som DVB-T, DVB-C eller DVB-C WMC. Sidstnævnte er den måde Digital Devices omgår det faktum, at Windows MediaCenter ikke har DVB-C support som standard.

dvbt2 cimenu

Under Common Interface Module kan du se om dit cam er fundet korrekt, og gå ind i cam menuen. Men ellers er det bare at aktivere cam til den eller de tunere, du vil anvende det med. Boxer kortlæser moduler kan kun håndtere afkodning af 1 kanal af gangen, så det er vigtigt kun at aktivere cam for en enkelt af tunerne. Da jeg prøvede at aktivere for begge, betød det, at jeg ikke kunne afkode kanaler efter jeg skiftede kanal til en anden kodet kanal, men det problem forsvandt med CI aktiv kun for den ene tuner.

Ønsker du at kunne optage 2 ting samtidigt, burde det være muligt med en Digital Devices Octopus Twin CI udvidelse + 2 Boxer kortlæser moduler og et ekstra Boxer TV kort.

Digital Devices med Windows MediaCenter

wmc dvbt2

Vil du anvende Digital Devices med DVB-T, behøver du ikke gøre yderligere i opsætningen inde i DVBCineConfig.

Herefter er det bare at køre tuner installation og søger kanaler i Windows MediaCenter.

Vi kunne fint se både DVB-T og SD DVB-T2 Boxer TV kanaler som f.eks. C More First

Vil du benytte Digital Devices DVB-C tunere med Windows MediaCenter (WMC), så kræver det dog nogle flere trin, fordi Windows Media Center som sagt ikke understøtter DVB-C. Vi har omtalt fremgangsmåden tidligere i vores anmeldelse af Digital Devices Cine CT V6 her

Digital Devices med DVBViewer

DVBViewer fungerer fint med DuoFlex CT2. Ved opsætning og brug med DVB-T2 skal du huske at sætte flueben ved DVB-T2 optionen i hardware indstillinger i DVBViewer.

Herefter valgte jeg terrestrial scanning og alle kanaler også DVB-T2 kanaler blev fundet.

dvbt2 cmore

Ligesom med Windows Media Center oplevede jeg ikke problemer med hverken DVB-T eller SD DVB-T2 kanaler i DVBViewer.

Konklusion

Hører du til i kategorien af de mere seriøse HTPC brugere, der gerne vil have alt indbygget i din HTPC, så er Digital Devices et oplagt valg. Jeg kender ingen andre producenter, der tilbyder lignende fleksible løsninger, hvor du også har mulighed for at udbygge løbende, f.eks. med ekstra tunere. Og Digital Devices virker som et firma med stort fokus på support, og det at finde årsager til eventuelle problemer, i de oplevelser jeg har haft med dem. Det må siges at være et stort plus.

DuoFlex CT2 er et velfungerende twin tuner udvidelseskort, der er hurtigt i forhold til at scanne kanaler og zappe kanaler. Det kan ikke bruges alene, så du skal enten have en Cine CT eller S2 tunerkort i forvejen eller købe et Octopus-bridge modul.

SD DVB-T2 kanalerne virkede fint i min test, mens HDTV kanalerne, på grund af Boxers krav om CI+, er et no go. Det er lidt ærgerligt. og det er også ærgerligt at Boxer TV kortlæser modulet ikke kan afkode mere end 1 kanal af gangen. Dermed skal man ud og investere i dobbelt kortlæser udvidelse og ekstra Boxer kort + kortlæsermodul for at kunne optage 2 kodede kanaler samtidig, eller se et program på en kodet kanal og sa,tidig optage noget andet fra en anden kodet kanal. Den problemstilling er mindre relevant med kabel-tv, hvor man typisk får de fleste grundpakke kanaler ukodede.

Softwareopsætningen er grundlæggende ganske simpel. Windows Media Center kræver lidt arbejde i forhold til DVB-C, men det er ganske godt beskrevet af Digital Devices.

DIGITALT.TV takker Digital Devices for at stille produkterne til rådighed for denne anmeldelse.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard