Antenne-TV

Digiality opdatering

Kjaerulff 1 Digital har frigivet ny software (version 1.14) til Digiality T500 og T501 modellerne.

 

Softwaren udsendes som OTA/OAD (opdatering via luften) inden for de næste par dage. Bemærk, at software download over luften kun findes tilgængelig frem til udgangen af Januar. Det er vigtigt, at kunder opdaterer til den nye version.

Der er lavet følgende rettelser:

  • Undertekster vises ikke ved timer optagelse.
  • Quick installation er fjernet, når modtageren installeres første gang.
  • Der er foretaget vigtige rettelser i kernen af softwaren, som kunne gøre modtageren ustabil.

Sådan opdateres modtageren:

  • Modtageren sættes i standby
  • Vent 2 minutter
  • Tænd nu for modtageren på DR1
  • Efter 10-20 sekunder vises en pop-up, som fortæller, at der er ny software
  • Tryk nu på den grønne knap på fjernbetjeningen, og modtageren vil herefter begynde at hente den nye software
  • Efter ca. 10 minutter er softwaren opdateret, og modtageren kan genstartes ved at trykke på OK

Under normale omstændigheder er det ikke nødvendigt at nulstille modtageren. Kanallisten samt alle indstillinger er intakte. Oplever du problemer, såsom at fjernbetjeningen registrerer tryk som dobbelt, eller at modtageren opfører sig underligt ved kanalskift, bør du nulstille modtageren. (Gå til Indstillinger -> Generelle indstillinger -> Nulstil)

Kilde:  Kjaerulff 1 Digital

 


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button