Det koster mindst 395,- at prøve HBO Nordic
I går skrev vi at HBO Nordic i Danmark kun vil sælge abonnementer til sin streaming tjeneste med 6 måneders binding. Tidligere har HBO Nordic lovet at interesserede der tilmeldte sig HBO Nordic’s nyhedsbrev inden 1. november ville blive tilbudt 1 måned gratis. Men har du tilmeldt dig i håb om lige at kunne se, hvordan kvaliteten af indhold og streaming er, så slipper du heller ikke for at binde dig i 6 måneder. Det melder HBO Nordic chef Hervé Payan.
Mindsteprisen for at prøve HBO Nordic bliver altså 79 x 5 = 395,- for dig der bliver tilbudt 1 måned gratis. Ellers skal du betale 474,-.
HBO tror på at deres brand ikke afskrækker kunder for at købe tjenesten, selv om man altså binder sig for 6 måneder i Danmark og hele 12 måneder i Norge. – Vi er HBO, du ved hvad du får. Dette er ikke en blind forpligtigelse. Vi har været i gang i en evighed, og alle ved hvilke programmer vi har og hvad vi vil tilbyder, udtaler HBO Nordic chef Hervé Payan til hardware.no.
HBO Nordic melder også, at man har skudt lanceringen for at kunne tilbyde mere indhold fra starten. Nu nævnes der også lidt sportsindhold som en del af tilbuddet, dog ikke live sport.
Hervé Payan lover lancering i løbet af et par uger.
C More, der også tilbyder HBO serier koster pt. 179,-/måned uden bindingstid (kan dog afhænge af din tv-leverandør). Her får du så 7 kanaler i alt. C More’s HBO indhold skulle også blive tilgængeligt på YouBio tjenesten, der ligesom Netlfix og Viaplay kan købes for en måned af gangen.